Gjensidige Forsikring: Afvisning af dækning for afblæste murskaller på ejendom – utilbørlig afpresning?

Klagerne havde tegnet en udvidet ejerskifteforsikring i Gjensidige Forsikring og klagede over selskabets afvisning af at dække afblæste murskaller på deres hus. Huset er opført i 1860, og forsikringen blev tegnet i 2005.

Klagerne anmeldte i december 2013, at murskaller var blæst af under en storm. Selskabet anerkendte dækning for skaden på den vestvendte facade og tilbød i august 2014 88.750 kr. til fuld og endelig afgørelse. Selskabet afviste dækning for skader på de øvrige facader, da de mente, at forsikringens skadesbegreb ikke var opfyldt.

Selskabets bygningstaksator anførte i januar 2014, at der ikke var faldet murskaller ned ved overtagelsen, og at der ikke var nærliggende risiko for, at det ville ske. Han mente ikke, at det var en fejlkonstruktion, at skallerne var opsat på en kalket overflade. Klagerens bygningsforsikring mente, at skaden skyldtes forkert opsatte murstensskaller og ikke stormskade.

Selskabets ejerskiftetaksator anerkendte i marts 2014 at dække skaden på vestfacaden, da han konstaterede opfugtning af murværket. Han afviste dækning for de øvrige facader, da han ikke mente, at de opfyldte skadebegrebet. Han mente ikke, at mindre områder med manglende vedhæftning væsentligt nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed.

Klagerne fremsendte i august 2014 en rapport fra en byggerådgiver, som mente, at skaderne skyldtes, at skallerne var klæbet på adskillige lag gammel kalk, og at der derfor var grundlag for dækning for alle facader. Selskabet fastholdt sin afgørelse og mente, at fremsendelsen af rapporten var en afvisning af forligstilbuddet.

Klagerens advokat accepterede i oktober 2014 forligstilbuddet for den vestlige facade og fremsatte et forligstilbud for de øvrige facader. Selskabet fastholdt, at forligstilbuddet var bortfaldet, og at de øvrige facader ikke var dækningsberettigede.

Klagerens advokat anførte, at selskabet havde udøvet utilbørlig afpresning ved at betinge erstatning for den vestlige facade af, at klagerne gav afkald på yderligere krav. Han mente, at skaderne på de øvrige mure medførte afsvækkelse af ejendommens fysiske forhold og dermed nedsatte bygningens værdi og brugbarhed væsentligt.

Nævnet fandt, at selskabets forligstilbud af 4/8 2014 var bortfaldet efter almindelige aftaleretlige principper, da klagerne accepterede tilbuddet den 28/10 2014. Nævnet lagde vægt på, at fremsendelsen af notatet fra byggerådgiveren ikke kunne opfattes som en accept, men snarere som en anmodning om højere erstatning. Selskabets ejerskiftetaksator havde desuden i mail af 11/8 2014 tilkendegivet, at han anså fremsendelsen af notatet som et afslag på tilbuddet. Selskabet var derfor ikke bundet af tilbuddet på 88.750 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at forholdene ved de øvrige facader udgjorde skader eller nærliggende risiko for skader på overtagelsestidspunktet. Nævnet lagde vægt på, at skaden på vestfacaden først opstod otte år efter overtagelsen, og at en køber ikke kan forvente optimal vedligeholdelse af facader på et gammelt hus.

På baggrund af disse vurderinger kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde betinget sin dækning af, at der blev indhentet et nyt tilbud på udbedring af skaden på den vestvendte facade, eller at selskabet havde afvist dækning for skaderne på husets øvrige facader.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.