Afvisning af dækning for ryggener efter anmeldt ulykkestilfælde

Klageren havde en landbrugsforsikring med ulykkesforsikring i Topdanmark Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at dække et ulykkestilfælde den 19. april 2007, hvor han beskadigede sin ryg.

Selskabet afviste dækning, da de mente, der ikke var årsagssammenhæng mellem hændelsen og klagerens ryggener. De henviste til en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, der vurderede, at der ikke var årsagssammenhæng, og at ménet var under 5 %.

Klageren anmeldte skaden den 11. oktober 2012 og forklarede, at han den 19. april 2007 kom til skade i en svinestald, da han skulle lukke slagtesvin ud.

Selskabet indhentede lægelige oplysninger, som viste, at klageren tre dage før ulykken var MR-scannet. Scanningen viste tegn på Scheuermanns sygdom, diskusdegeneration og en lille prolaps i lænden.

En journal fra neurokirurgisk afdeling den 21. juni 2007 beskrev, at klageren havde haft radikulære smerter siden oktober 2006 og at en MR-scanning viste prolapser på L4 og L5.

En speciallægeerklæring fra 6. juli 2010 beskrev rygsmerter siden oktober 2006 med udstråling til venstre ben. Klageren blev opereret for en diskusprolaps i august 2007 og igen i december 2007, hvor der opstod komplikationer med hæmatomdannelse og efterfølgende infektion.

Selskabet afviste dækning den 20. februar 2013, da de mente, at der ikke var tale om et ulykkestilfælde, og at de lægelige oplysninger ikke indikerede et traume. Selskabet fastholdt afgørelsen den 23. maj 2013, idet de lagde vægt på, at klageren havde haft rygproblemer før ulykken.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede i en vejledende udtalelse af 16. april 2015, at det varige mén var under 5 %, da der ikke blev kompenseret for forværring af eksisterende helbredsmæssige forhold. De lagde vægt på, at klageren havde haft symptomer siden oktober 2006, og at en MR-scanning før ulykken viste diskusprolapser.

Klageren klagede til Ankenævnet den 8. juni 2015 og anførte, at han var blevet væltet omkuld af en gris og efterfølgende opereret for diskusprolaps. Han mente, at forsikringen burde dække hans omkostninger til behandling og genoptræning.

Selskabet fastholdt sin afgørelse over for nævnet den 19. juni 2015 og henviste til MR-scanningen fra før ulykken, der viste diskusdegeneration og prolapser. De anførte desuden, at kravet var forældet, da det var anmeldt for sent.

Ankenævnet fandt, at forsikringsselskabet ikke kunne kritiseres for at have afvist at yde méngodtgørelse i forbindelse med klagerens tilskadekomst den 19/4 2007. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde bevist, at hændelsen var hovedårsag til hans ryggener, og baserede sin afgørelse på sagens lægelige oplysninger samt Arbejdsskadestyrelsens udtalelse. Som følge heraf blev klageren ikke givet medhold.