Afgørelse vedrørende afvist dækning for manglende tagbindere på ejerskifteforsikring

Klageren havde tegnet en 10-årig ejerskifteforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for manglende tagbindere på hans ejendom. Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde bevist, at der var en nærliggende risiko for skade. Selskabet tilbød dog at genoptage sagen, hvis klageren konstaterede løse tagsten inden for forsikringsperioden. Klagen omhandlede den vestlige del af ejendommen, hvor der ikke var kviste, mens den østlige del af ejendommen havde kviste og skotrender, hvor klageren allerede havde foretaget reparationer.

Klagerens argumenter

• Tilstandsrapporten indeholdt en K3-anmærkning om løse tagsten.
• En skønserklæring og en udtalelse fra en skønsmand understøttede påstanden om manglende tagbindere.
• Klageren henviste til tidligere afgørelser fra Ankenævnet.

Selskabets argumenter

• Der var ingen indikationer på skader på taget af ældre dato.
• Tagets hældning mindskede risikoen for skade.
• Selskabet henviste til andre afgørelser fra Ankenævnet.

Selskabet fremhævede, at klagen kun vedrørte halvdelen af taget (bygning 2), da den anden halvdel (bygning 1) var blevet omlagt og efterset i 2014. Selskabet anførte, at klageren ikke havde dokumenteret manglende tagbindere eller løse sten på bygning 1 ud over de løse sten, der var nævnt i tilstandsrapporten. Selskabet mente, at vurderingen af risikoen for skader på bygning 2 skulle baseres på objektive fund på taget og konkrete oplysninger om tagkonstruktionen på bygning 2.

Klageren anførte, at der var tale om én bygning opført samtidig og med samme materialer, og at skaderne på den ene del af ejendommen kunne indtræffe på den anden del. Klageren henviste til, at tagsten på flere områder af ejendommens tag ikke var fæstnet korrekt. Klageren mente, at det havde formodningen imod sig, at tagsten skulle være fæstnet forskelligt på ejendommen.

Selskabet fastholdt, at der var betydelig forskel på tagkonstruktionen på bygning 1 og bygning 2, idet bygning 1 havde kviste og skotrender, hvilket stillede større krav til binding af tagsten. Selskabet anfægtede, at der kunne læses noget ud fra tilstandsrapporten fra 2001.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var nærliggende risiko for skade som følge af manglende tagbindere på den del af ejendommen, der blev betegnet som "bygning 2". Nævnet lagde vægt på, at der ikke var fremlagt oplysninger om løse eller vippende tagsten på denne del af ejendommen, og at forholdene vedrørende de tidligere udbedrede skader på "bygning 1" ikke i sig selv kunne sandsynliggøre en risiko på "bygning 2". På baggrund af disse vurderinger kunne nævnet ikke pålægge selskabet at yde forsikringsdækning, og klageren fik derfor ikke medhold.