Afgørelse vedrørende dækning af tagkonstruktion under ejerskifteforsikring

Klageren havde en ejerskifteforsikring i Tryg Forsikring A/S dækkende fra 2005 til 2015 og klagede over selskabets dækningstilsagn vedrørende manglende tagbindere samt selskabets afvisning af at dække andre anmeldte forhold ved tagkonstruktionen.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1945, og der er oplagt nyt tag af betonfalsteglsten senest omkring 1990. Forsikringen trådte i kraft den 21/11 2005 på baggrund af en tilstandsrapport af 22/9 2005.
• Klageren anmeldte en række forhold til selskabet, herunder manglende bindere i tagsten, manglende afstandslister mellem lægter og undertag, utæt tagkonstruktion i forbindelse med fygesne, underdimensioneret spær på huset og manglende ventilation.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at der mangler bindere i hele taget, at der mangler afstandslister, at tagkonstruktionen er utæt i forbindelse med fygesne, at spærrerne er underdimensionerede, og at der mangler ventilation.
• Selskabet anerkendte at dække manglende tagbindere i udhæng over altan, men afviste, at der er andre dækningsberettigende forhold ved taget. Selskabet gjorde gældende, at disse krav er forældede ved sagens indbringelse for nævnet. Selskabet dækkede efterfølgende klagerens udgift til undersøgelse af tagbindere.
• Selskabet argumenterede for, at taget er omlagt i 1984, og at det ikke er dokumenteret, at tagbelægningen skulle være yngre end fra 1984. Selskabet anførte, at manglende bindere i sig selv ikke udgør en dækningsberettigende skade, og at der ikke er konstateret skade på den resterende del af taget. Selskabet gjorde gældende, at kravene vedrørende afstandslister, undertag og ventilationsforhold er forældede.
• Klageren bestred, at kravene var forældede, og anførte, at der er tale om en løbende dialog med Tryg omkring problemerne, og at Tryg har behandlet kravene løbende helt frem til 2016 uden, at der er opnået enighed mellem parterne, og uden at Tryg har oplyst, at kravene var forældede.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var opstået skader på tagstenene på tagfladerne, eller at der på overtagelsestidspunktet var nærliggende risiko for skade på tagfladerne som følge af manglende bindere. Nævnet lagde vægt på, at klagerens anmeldte stormskader til husforsikringen i 2007, 2009 og 2011 vedrørte nedblæste teglsten i tagudhænget, og at klageren ikke senere til forsikringen havde anmeldt nedblæste eller forskubbede teglsten.

Nævnet bemærkede, at selskabet havde givet dækningstilsagn til manglende tagbindere i udhænget, hvor der består en nærliggende risiko for skade, fordi udhænget ikke er beskyttet mod vindtryk nedefra, og at selskabet havde dækket klagerens fulde undersøgelsesomkostninger vedrørende tagbindere. Nævnet kunne herefter ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der mangler afstandslister, eller at eventuelt manglende afstandslister har medført skader eller udgjorde en nærliggende risiko for skade på tagkonstruktionen ved klagerens overtagelse af ejendommen.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der er dækningsberettigende forhold ved taget eller undertaget, som medfører vandindtrængning. Nævnet lagde vægt på, at klageren alene har anmeldt dryp fra taget en gang i sin ejertid, og at dette ligger flere år tilbage i tid.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der er skader eller var nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet på grund af spærenes dimensionering. Nævnet lagde vægt på, at taget er udskiftet senest omkring 1990, og at det ikke er bevist, at ujævnhederne i tagbelægningen skyldes underdimensionerede spær.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der er skader eller var nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet på grund af den nedsatte ventilation ved skråvæggene. Nævnet lagde vægt på, at de indhentede rapporter ikke bekræfter, at der er opfugtning i skråvæggene.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at de anmeldte synlige skimmelforekomster i værelseshjørner ikke er tegn på opfugtning i skråvæggene, men skyldes sædvanligt forekommende kuldebroer i en ejendom fra 1945, hvor fugtig indeluft kondenserer på kolde overflader. Efter nævnets opfattelse udgør kuldebroer i en ejendom fra 1945 ikke en skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Nævnet fandt efter udfaldet af afgørelsen vedrørende forhold 2-4, at der ikke er grundlag for at tage stilling til, om klagerens krav om dækning af forhold 2-4 var forældet.