Nordea Pension: Afslag på invalidepension efter arbejdsulykke
Dato
18. november 2015
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Velliv, Pension og Livsforsikring
Dokument
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Nordea Pension har afvist at yde dækning ved tab af erhvervsevne efter februar 2015. Selskabet begrunder afvisningen med, at klageren ikke har godtgjort, at hendes erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad.
Sagens omstændigheder
Klageren, født i 1966, er uddannet servitrice og har siden 2001 arbejdet som tilsynstekniker. Den 1. marts 2013 var hun udsat for en arbejdsulykke, hvor hun faldt bagover og beskadigede nakke, albue, knæ og ankel. Siden ulykken har hun været delvist raskmeldt og sygemeldt, inklusive fuldtidssygemeldinger. Hun gennemførte et arbejdsprøvningsforløb mellem 2. marts 2015 og 28. juni 2015.
Nordea Pension har ydet præmiefritagelse og udbetalt invalidepension fra 1. november 2014 til og med februar 2015. Selskabet mener, at klageren ikke har dokumenteret en erhvervsevnenedsættelse på mindst halvdelen efter denne periode.
Parternes argumenter
Klageren ønsker at få genoptaget sin sag om ret til præmiefritagelse og invalidepension. Hun mener, at speciallægeerklæringerne ikke reelt beskriver hendes situation, da de er udarbejdet efter længere tids fuld sygemelding. Hun fremhæver, at smerterne øges betydeligt under arbejdsprøvning, selv under beskyttede forhold.
Nordea Pension fastholder sin afgørelse og henviser til en speciallægeerklæring, der vurderer, at klagerens tilstand er stabiliseret, og at hun vil kunne varetage et ikke fysisk belastende arbejde med hyppige stillingsskift. Selskabet mener, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen. De fremhæver også, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om varigt mén ikke har betydning for vurderingen af den generelle erhvervsevne.
Nævnet fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde været arbejdsprøvet i en funktion, hvor de relevante skånebehov var behørigt varetaget. Derfor fik klageren ikke medhold.
Lignende afgørelser