Afvisning af dækning for følgeskader efter stikledningsskade: Opfugtning og årsagssammenhæng

Klageren havde en husejerforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klagede over selskabets behandling af en anmeldt og anerkendt stikledningsskade ved bygningens badeværelse. Klageren mente, at stikledningsskaden havde medført opfugtning af bygningen, hvilket selskabet afviste at dække yderligere, da de mente, at det ikke var bevist, at stikledningsskaden var hovedårsagen til opfugtningen.

Klagerens påstande

• Klageren anførte, at Alka havde lovet at indsende sagen til Teknologisk Institut, men efter at klageren havde betalt ca. 10.000 kr. for at få lavet spørgsmål, ville Alka alligevel ikke sende dem.
• Klageren mente, at Alka efterfølgende trak sig og ikke ville gøre noget ved fugten i huset eller mødes mere.
• Klageren fremhævede, at hun havde en søn med kronisk astma, og at Alka havde gjort alt for at bekæmpe hende, efter hun havde anmeldt skaden.
• Klageren anførte, at Alka ikke tog sagen alvorligt, før det viste sig at være en rørledningsskade, og at de først efter 2 måneder skiftede hele ledningen ud, hvorefter der viste sig at være 1-2 meters vand omkring huset.
• Klageren oplevede efterfølgende problemer med rustne søm, mug, skimmelsvamp og kældervækst.

Selskabets påstande

• Selskabet anførte, at sagen drejede sig om, hvorvidt fugtproblemerne var en følge af den tidligere udbedrede rørskade eller andre ikke-dækningsberettigede forhold.
• Selskabet henviste til, at de foretagne fugtmålinger og besigtigelser, herunder rapporten fra Teknologisk Institut, ikke entydigt kunne dokumentere årsagen til det lettere forhøjede fugtniveau.
• Selskabet henviste til rapporter, der pegede på medvirkende faktorer som grundfugt, kondensfugt og ejendommens konstruktion.
• Selskabet henviste til tilstandsrapporten fra før klagerens køb af ejendommen, hvor der var bemærkninger om fugtproblemer i de samme områder.
• Selskabet afviste at foretage yderligere undersøgelser på selskabets regning, da de allerede havde afholdt udgifter til flere fugtundersøgelser.

Advokatens bemærkninger

• Klagerens advokat anførte, at der var foretaget to udbedringer af rørskaden, og at der i forbindelse med opgravningen kunne konstateres store mængder vand.
• Advokaten henviste til rapporter fra ... og Teknologisk Institut, der bekræftede, at ejendommen var opfugtet, og at årsagen skulle søges i rørskaden.
• Advokaten anførte, at Alka ikke accepterede spørgsmål fra klagerens ingeniør til Teknologisk Institut, hvilket kunne skyldes, at de ikke ønskede at dokumentere, at årsagen til fugtproblemerne var rørskaden.

Yderligere dokumentation

• Tilstandsrapporten fra 12/6 2012 beskrev bygningen som opført i 1961 med stolpekonstruktion og letbetonelementer med udvendig skalmur.
• Teknologisk Instituts rapport af 28/10 2014 konkluderede, at den tidligere vandskade muligvis kunne være årsag til en forholdsvis høj luftfugtighed eller opfugtningen kunne have påvirket fugtbalancen, men indikationerne var relativt svage.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at fugtgenerne i ejendommen var en følge af den anerkendte stikledningsskade. Nævnet lagde vægt på, at forekomsten af kuldebroer ikke var usædvanlig for bygninger af samme alder og konstruktion, og at sammenhængen mellem stikledningsskaden og den høje luftfugtighed var usikker. Derfor kunne selskabet ikke kritiseres for at afvise dækning.

Nævnet bemærkede, at klageren selv skulle afholde udgifterne til at bevise, at skaden kunne henføres til forsikringens dækningsområde, medmindre selskabet undtagelsesvist blev pålagt at dække omkostningerne, hvilket ikke var tilfældet her.

Klagerens krav om dækning af udgifter til sagkyndig bistand blev afvist, da selskabets behandling af sagen ikke gav grundlag for at pålægge selskabet at dække disse. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at forhøjelsen af klagerens præmie var sket i strid med forsikringsbetingelserne.

Herefter blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.