Aros Forsikring: Afvisning af ulykkesforsikringsdækning pga. forældelse efter knæskade

Sagens baggrund

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en ulykkesforsikring i Aros Forsikring, og som klager over, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning for et ulykkestilfælde, der skete den 12. november 2008.

Skadeforløb

• Den 12. november 2008 vrikkede forsikringstageren om på sit knæ under floorball-træning.
• I 2009 blev der foretaget en kikkertoperation, som viste normale forhold bortset fra let synovit.
• Forsikringstageren oplevede vedvarende problemer, og en MR-scanning i 2013 viste en forreste korsbåndslæsion og mistanke om medial menisklæsion.
• Den 20. marts 2013 blev forsikringstageren opereret.
• Skaden blev anmeldt til Aros Forsikring den 29. september 2013.

Parternes argumenter

• Forsikringstageren gør gældende, at han først blev bekendt med skadens omfang efter MR-scanningen den 12. februar 2013, og at kravet derfor ikke er forældet.
• Aros Forsikring afviser at yde dækning med henvisning til, at kravet er forældet. Selskabet mener, at forældelsen løber enten fra skadedatoen den 12. november 2008 eller fra kikkertoperationen i 2009.

Relevante forhold

• Forsikringstagerens advokat har indbragt sagen for Ankenævnet for Forsikring den 6. marts 2015.
• Selskabet henholder sig til Forældelsesloven § 3 om en 3-årig forældelsesfrist.

Ankenævnet bestemte, at Aros Forsikring skal anerkende, at klagerens eventuelle krav på forsikringsdækning for varigt mén efter ulykkestilfældet den 12/11 2008 ikke er forældet.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det ikke var godtgjort, at klageren i 2008 til primo 2009 kunne forvente, at hans tilskadekomst ville medføre varige følger. Nævnet lagde vægt på, at en kikkertundersøgelse i 2009 viste normale forhold ud over lidt synovit, og at klageren oplyste at have fået at vide af lægen, at der ikke kunne konstateres nogen skade i knæet.

Nævnet fandt, at klageren først ved lægekonsultationen den 12/2 2013 efter en MR-scanning fik konkret kendskab til skadefølger, der måtte påregnes at kunne give ham varige gener. Det var derfor betænkeligt at lægge til grund, at den 3-årige forældelsesfrist kunne regnes fra et tidligere tidspunkt end denne lægekonsultation.

Nævnet bemærkede, at det ikke havde taget stilling til, om de øvrige betingelser for forsikringsdækning var opfyldt, herunder om ulykkestilfældet den 12/11 2008 isoleret set havde været årsag til et varigt mén af en dækningsberettigende størrelse.