Ejerskifteforsikring: Tvist om ophævelse af police grundet familiehandel og dækning af defekt betongulv

En forsikringstager tegnede en ejerskifteforsikring hos Qudos Insurance A/S for et sommerhus, som hun og hendes ægtefælle købte af ægtefællens far. Faderen havde ejet ejendommen i 32 år.

I forbindelse med en planlagt renovering, hvor der skulle lægges nye trægulve, opdagede håndværkere, at det underliggende betongulv var i meget dårlig stand med store revner og ujævnheder. Klageren anmeldte dette som en skade til ejerskifteforsikringen og krævede dækning for udbedringsomkostningerne på 185.000 DKK.

Parternes påstande

Selskabets primære påstand var, at forsikringen skulle ophæves med tilbagevirkende kraft. Selskabet henviste til en forudsætning i forsikringstilbuddet om, at køber ikke måtte have "indgående kendskab" til ejendommen. Selskabet mente, at den tætte familiære relation i sig selv medførte et sådant kendskab, og at klageren havde fortiet denne omstændighed i strid med Forsikringsaftaleloven § 4.

Klagerens påstand var, at de ikke havde "indgående kendskab" til sommerhuset, da deres besøg havde været begrænset til 1-2 gange årligt. De argumenterede for, at selskabet burde have undersøgt den mulige familiære relation nærmere, da der var navnesammenfald i de fremsendte dokumenter, før de udstedte policen.

Selskabets sekundære påstand var, at selv hvis forsikringen var gyldig, var der ikke tale om en dækningsberettiget skade. De anførte, at gulvets tilstand var forventelig for et hus fra 1965, og at udbedringen var en del af en allerede planlagt renovering, som ikke er dækket af forsikringen. De henviste til, at gulvet ifølge Bygningsreglementet fra 1961 var "forsvarligt udført" og havde fungeret i 50 år.

Klageren fremlagde en rapport fra en rådgivende ingeniør, der konkluderede, at gulvet ikke var udført forsvarligt og var uegnet at bygge videre på.

Ophævelse af forsikringen

Selskabet skal anerkende, at ophævelsen af ejerskifteforsikringen var uberettiget, og at forsikringen derfor stadig er i kraft.

• Ankenævnet fandt, at det var selskabet, der havde bevisbyrden for, at klageren havde "indgående kendskab" til huset før købet. Selskabets argumentation var baseret på formodninger om familiens samvær og samtaler, hvilket ikke udgjorde tilstrækkeligt bevis.
• Da selskabet ikke løftede sin bevisbyrde, var der ikke grundlag for at ophæve forsikringen med henvisning til forudsætningen i tilbuddet.

Den anmeldte skade

Klageren får ikke medhold i, at selskabet skal dække skaderne på betongulvet.

• Nævnet vurderede, at de fysiske forhold ved betongulvet (revner, skævheder, varierende tykkelse) ikke udgjorde en "skade" i forsikringens forstand. Forholdene nedsatte ikke sommerhusets værdi eller brugbarhed nævneværdigt sammenlignet med tilsvarende huse af samme alder.
• Betongulvet var funktionelt som undergulv for et væg-til-væg tæppe, hvilket var dets funktion ved overtagelsen. Den omstændighed, at gulvet var uegnet som underlag for en ny type gulv (trægulv), ændrede ikke på, at det ikke var en dækningsberettiget skade.

Advokatomkostninger

Nævnet pålagde ikke selskabet at dække klagerens advokatomkostninger.

• Det blev ikke fundet godtgjort, at selskabets sagsbehandling gjorde det nødvendigt for klageren at søge juridisk bistand. Nævnet lagde vægt på, at klageren søgte advokatbistand umiddelbart efter selskabets første afgørelse, uden først at fortsætte dialogen.