Afvisning af indbrudsdækning grundet uoverensstemmelser i forsikringstagerens forklaringer
Dato
1. juli 2015
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Familie
Afgørelse
Paragraf 4
Firma navn
Nykredit
Dokument
Klageren anmeldte et indbrud i sin lejlighed til Nykredit Forsikring A/S og krævede erstatning for stjålne genstande og andre tab. Selskabet afviste kravet, da de mente, at det ikke var sandsynliggjort, at der var sket en dækningsberettigende skade, primært på grund af uoverensstemmelser i klagerens forklaringer om sit færden omkring gerningstidspunktet. Klageren fastholdt, at der var tale om et indbrud og krævede erstatning for løsøretab, svie og smerte, samt renter.
Sagens omstændigheder
- Klageren anmeldte indbrud den 2/6 2014, angiveligt sket den 1/6 2014.
- Klageren beskrev, at et køkkenvindue var brudt op, og at der var stjålet diverse genstande til en værdi af ca. 50.000 kr., inklusive kontanter.
- Politiets rapport bekræftede opbrud af køkkenvindue, men noterede også, at klageren havde haft et lignende indbrud tidligere på året.
- Klageren gav forskellige forklaringer om sit færden i gerningstidsrummet, hvilket selskabet anførte som begrundelse for afvisningen.
- Selskabet fremhævede, at billeder fremsendt af klageren som dokumentation var taget på tidspunkter, hvor han ifølge sine første forklaringer ikke var hjemme.
- Selskabet afviste at yde erstatning og henviste subsidiært til, at sagen ikke var egnet til afgørelse i Ankenævnet.
Parternes argumenter
- Klageren: Hævdede, at unøjagtigheder i de oprindelige tidsangivelser skyldtes chok efter indbruddet, og at det ikke ændrer på, at indbruddet har fundet sted.
- Nykredit Forsikring A/S: Mente, at klageren ikke havde sandsynliggjort en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed på grund af skiftende forklaringer og fremlæggelse af billeder taget på tidspunkter, hvor klageren angiveligt ikke var hjemme. Selskabet anførte også, at der ikke er hjemmel til dækning for ikke-økonomiske krav som svie og smerte.
Nævnet kunne ikke afgøre sagen, da det ville kræve bevisførelse, der ikke kan finde sted for nævnet. Bevisførelsen må i givet fald ske ved domstolene, hvor der bl.a. er mulighed for parts- og vidneforklaringer. Det følger af vedtægternes § 4, stk. 1, at nævnet derfor må afvise at afgøre sagen.
Lignende afgørelser