Afvisning af dækning for hærværk og tyveri fra bil på grund af modstridende forklaringer

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om erstatning for tyveri, hærværk og totalskade på sin bil, som forsikringsselskabet Alka afviste at dække. Klageren anmeldte, at hans bil var blevet udsat for indbrud og omfattende hærværk, efter han havde efterladt den på en rasteplads natten over på grund af motorproblemer.

Klagers krav og hændelsesforløb

Klageren anmeldte den 8. november 2019, at hans bil var blevet udsat for indbrud. En siderude var smadret, bilen var ridset overalt, og personlige ejendele samt et hundebur var stjålet. Bilen blev efterfølgende erklæret totalskadet af selskabet. Klageren krævede erstatning for bilen, de stjålne genstande samt udlæg til ny rude og nummerplader.

Selskabets afvisning og begrundelse

Alka afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der var sket en dækningsberettiget skade. Selskabet baserede sin afgørelse på en række væsentlige uoverensstemmelser og skiftende forklaringer fra klageren:

• Ændret forklaring om køretur: Klager forklarede først, at bilen brød sammen på vej hjem fra et supermarked. Senere ændrede han forklaring til, at han var kommet hjem, men var kørt ud igen for at købe kaffe, han havde glemt, hvorefter bilen brød sammen.

• Uoverensstemmelse i tidslinje: En fremlagt kvittering viste, at klageren havde købt kaffe kl. 10:49, hvilket var ca. fire timer før det tidspunkt, han oprindeligt angav for, hvornår bilen gik i stå (kl. 14:45).

• Tekniske forklaringer: Klagerens forklaring om, at han midlertidigt havde repareret bilen ved at puste i en slange efter råd fra sin bror (en mekaniker), blev senere trukket tilbage. Et autoriseret værksted vurderede desuden, at en sådan handling var usandsynlig, og at bilen havde eksisterende, alvorlige fejl (defekt svinghjul og kobling), som ville have været tydelige under kørsel.

• Manglende dokumentation: Teleoplysninger kunne ikke bekræfte, at klageren havde ringet til sin bror for at få vejledning på dagen for hændelsen.

Klagers argumenter

Klageren fastholdt sit krav og forklarede, at uoverensstemmelserne i hans forklaringer skyldtes kronisk stress (PTSD) og hukommelsesproblemer som følge af medicin. Han følte sig desuden presset og uretfærdigt behandlet af selskabets skadekonsulenter under deres udspørgen.

Ankenævnet afstod fra at behandle sagen.

Nævnet fandt, at en afgørelse af sagen ville kræve en nærmere bevisførelse, end hvad der er muligt inden for nævnets rammer. Der var betydelige uoverensstemmelser og skiftende forklaringer fra klageren om de faktiske omstændigheder omkring, hvorfor bilen blev efterladt, og hvad der efterfølgende skete.

Disse uoverensstemmelser gjorde det umuligt for nævnet at fastslå det reelle hændelsesforløb. En sag som denne, hvor der er behov for at vurdere troværdigheden af forklaringer gennem parts- og vidneafhøringer, egner sig ikke til behandling i Ankenævnet, men hører under domstolene.

Nævnet henviste derfor til § 4 i nævnets vedtægter, som giver mulighed for at afvise sager, der kræver en bevisførelse, som ikke kan finde sted for nævnet. Selvom det ikke nævnes direkte i afgørelsen, er kernen i sagen, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der er sket en dækningsberettiget skade, jf. princippet i Forsikringsaftaleloven § 22. Selskabets afvisning var desuden baseret på forsikringsbetingelserne, som undtager skader forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed, jf. Forsikringsaftaleloven § 18.

Som følge af afvisningen blev klagegebyret tilbagebetalt.