Afvisning af indbrudsdækning grundet modstridende forklaringer og manglende bevis for indbrud

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning af et anmeldt indbrudstyveri i forsikringstagerens ejendom. Forsikringstageren har en familie-/indboforsikring hos selskabet.

Sagens faktiske omstændigheder

Indbruddet blev anmeldt den 12. juni 2023, og skulle have fundet sted den 6. juni 2023. Ifølge anmeldelsen var hoveddøren brudt op, og et køkkenvindue taget ud. Politiet blev underrettet den 9. juni 2023. Selskabet iværksatte en skadeinspektørundersøgelse på grund af usædvanlige omstændigheder. Politirapporten blev modtaget den 30. oktober 2023. Selskabet afviste dækning den 23. november 2023 og opsagde kunden, hvilket klageren klagede over i marts 2024.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande

Klageren kræver anerkendelse af erstatning for indbrudstyveriet og dækning af de stjålne genstande til en værdi af 117.400 kr., samt forrentning af eventuelle erstatningsudbetalinger i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24. Klageren anfører, at der er synlige opbrudsmærker på hoveddøren, ituslået vindue i hoveddøren og knuste ruder i køkkenvinduet. Klageren mener, at selskabet bærer bevisbyrden for, at sikkerhedsforskrifterne ikke er overholdt, jf. Forsikringsaftaleloven § 51. Klageren hævder desuden, at selskabet indirekte har afgivet dækningstilsagn i en skrivelse af 16. august 2023, og kritiserer selskabets lange sagsbehandlingstid, som oversteg et halvt år, før afvisningen kom.

Selskabets påstande

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at klageren ikke har bevist, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabet fremhæver, at klageren har givet divergerende forklaringer om, hvordan gerningsmanden kom ind (først hoveddøren, derefter køkkenvinduet). Selskabet påpeger, at der ikke var opbrudsmærker på hoveddøren ved skadeinspektørens besøg. Derudover er der uoverensstemmelser mellem klagerens og bygningsejerens forklaringer om, hvilke ruder der blev udskiftet i køkkenvinduet. Selskabet anfører, at en fagmandsudtalelse eller besigtigelse ikke var nødvendig for deres konklusion, og at politirapporten alene bygger på anmelderens oplysninger, da politiet ikke har været på adressen for en gerningsstedsundersøgelse.

Efter en grundig gennemgang af sagen finder Ankenævnet for Forsikring, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning. Nævnet lægger vægt på, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Dette er i overensstemmelse med almindelig forsikringsretlig praksis, hvor kravstilleren har bevisbyrden.

Nævnet har især lagt vægt på følgende:

• Klagerens divergerende forklaringer om, hvor gerningsmanden kom ind (først hoveddøren, derefter køkkenvinduet og køkkendøren).
• Uoverensstemmelser i klagerens forklaringer om de smadrede ruder i køkkenvinduet, herunder hvorfor kun de inderste ruder var knust, og manglende overensstemmelse med bygningsejerens forklaringer om, hvilke ruder der var skiftet.
• Fraværet af friske opbrudsmærker på yderdørene til huset, hvilket modsiger klagerens anmeldelse.
• At den knækkede vandhane, som klageren henviste til som bevis for indbrud, ikke var knækket ved skadeinspektørens besøg.
• Politirapporten indeholder alene anmelderens oplysninger og ingen gerningsstedsundersøgelse, hvilket svækker dens bevisværdi i denne sag.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat. Klageren får derfor ikke medhold.