Topdanmark Forsikring A/S – Afslag på dækning ved ufrivillig arbejdsløshed grundet alkoholmisbrug

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en tillægsforsikring ved arbejdsløshed hos Topdanmark Forsikring A/S. Forsikringstageren klager over, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning, efter han blev ufrivilligt arbejdsløs.

Sagens omstændigheder:

• Klageren tegnede en tillægsforsikring ved arbejdsløshed gennem [X bank] med virkning fra 1. juli 2012.
• Klageren blev opsagt fra sin stilling som 1. maskinmester den 10. maj 2014.
• Opsigelsen var begrundet i, at klageren i flere tilfælde ikke havde været i stand til at udføre sit arbejde på grund af alkoholmisbrug. Der henvises til en skriftlig advarsel af 1. december 2012.
• Topdanmark afviste dækning med henvisning til, at alkoholmisbruget, der førte til opsigelsen, var opstået før forsikringens ikrafttrædelsesdato.

Parternes argumenter:

• Klageren: Anfører, at opsigelsen er uberettiget og kræver, at selskabet betaler, hvad de skylder.
• Topdanmark: Afviser dækning med henvisning til, at klageren blev ufrivilligt arbejdsløs på grund af sygdom (alkoholmisbrug), der opstod før forsikringens tegning. Selskabet henviser også til den skriftlige advarsel af 1. december 2012 og initialkarensperioden.

Ankenævnet bestemte, at Topdanmark Forsikring A/S uretmæssigt havde afvist forsikringsdækning. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og udbetale den erstatning, klageren er berettiget til, med tillæg af renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet fandt, at forsikringsbetingelsernes punkt 5, stk. 2 og 3, ikke var relevante, da klageren havde anmeldt ufrivillig arbejdsløshed og ikke tab af erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykke.
• Nævnet fandt, at der skulle være en nær tidsmæssig sammenhæng mellem afskedigelsen og en eventuel skriftlig advarsel, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3, stk. 4. Da der var gået ca. 14 måneder mellem advarslen og afskedigelsen, kunne selskabet ikke afvise dækning på dette grundlag.
• Nævnet lagde vægt på, at klageren havde fået godkendt sin ansøgning om dagpenge af arbejdsløshedskassen. Dette indikerer, at arbejdsløshedskassen havde vurderet, at klagerens ret til dagpenge ikke var bortfaldet som følge af reglerne om selvforskyldt ledighed i Arbejdsløshedsforsikringsloven § 63, stk. 1. Nævnet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 5, stk. 8, litra e.