Afvisning af dækning for kapillarbrydende lag under terrændæk - Tryg Forsikring A/S

Klageren havde tegnet en 10-årig ejerskifteforsikring med ekstrasikring hos Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for etablering af et virkningsfuldt kapillarbrydende lag under terrændækkonstruktionen. Selskabet afviste med henvisning til, at klageren ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var lugtgener eller en nærliggende risiko for skade.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1973, og klageren overtog den i 2005. Tilstandsrapporten fra 2004 indeholdt ingen bemærkninger om gulvkonstruktionen. Skaden blev anmeldt i 2014.
• Klageren beskrev, at gæster ca. fire år før anmeldelsen bemærkede en speciel lugt, som klageren senere også selv bemærkede. Ved undersøgelse fandt klageren fugt og skimmelsvamp på betonen under isoleringen i køkkenet.
• Klageren ønskede, at selskabet etablerede et kapillarbrydende lag for at fjerne årsagen til opfugtningen og lugtgenerne.

Parternes argumenter

• Klageren: Hævdede, at der var en fejlkonstruktion af det kapillarbrydende lag, og at dette var årsagen til opfugtningen. Han henviste til rapporter, der viste, at det eksisterende lag virkede sugende. Klageren mente også, at ekstrasikringen dækkede ulovlige forhold, herunder manglende overholdelse af bygningsreglementet.
• Tryg Forsikring A/S: Argumenterede, at klageren ikke havde dokumenteret, at lugtgenerne var til stede ved overtagelsen. Selskabet anførte, at gulvbelægningen var ændret, hvilket kunne have påvirket fugtbalancen. De henviste til, at ejendommen havde eksisteret i 41 år uden nævneværdige problemer, og at klageren derfor ikke havde løftet bevisbyrden. Selskabet mente desuden, at det anmeldte forhold ikke var omfattet af ekstrasikringen, da det ikke vedrørte ulovlige stik og kloakledninger eller el- og vvs-installationer.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav om yderligere forsikringsdækning. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var fysiske forhold ved terrændækkonstruktionen, herunder beskaffenheden af det kapillarbrydende lag, der adskilte sig nævneværdigt fra, hvad der kunne forventes i bygninger af pågældende alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet lagde vægt på, at lugtgenerne først blev anmeldt ca. 9 år efter overtagelsesdagen, og at klageren efter det oplyste havde pålagt en ekstra gulvbeklædning, hvilket kunne have ændret fugtbalancen. Ankenævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af yderligere dækning, men udelukkede ikke, at en domstolsbehandling med bevisførelse kunne føre til et andet resultat.