PFA Pension: Afvisning af dækning for tab af erhvervsevne før 2011 - Forældelse af krav

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at PFA Pension har afvist at yde dækning for tab af erhvervsevne i perioden fra 6. september 2005 til 5. juni 2011. Selskabet har ydet dækning fra 5. juni 2011, men anser krav forud herfor som forældede.

Sagens omstændigheder

• Klageren, født i 1955, har en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne.
• Han var involveret i et færdselsuheld i maj 2005, hvor han pådrog sig en piskesmældslæsion og udviklede PTSD.
• I september 2005 blev der konstateret en hjernetumor, som han blev opereret for og efterfølgende behandlet med kemoterapi.
• Kommunen godkendte ham til revalidering, og han gennemførte en lederuddannelse fra 2008 til 2012.
• Efterfølgende var han i virksomhedspraktik frem til januar 2014, og pr. 1. maj 2014 blev han godkendt til fleksjob med en arbejdstid på 10 timer ugentligt.

Klagerens påstande

• Klageren anmeldte skaden telefonisk til PFA Pension i september 2005 og blev informeret om, at han kunne vende tilbage, når hans helbredsmæssige situation var endeligt afklaret.
• Han mener, at hans helbredsmæssige og arbejdsmæssige situation først blev endeligt afklaret pr. 1. maj 2014, hvorefter han rettede fornyet henvendelse til PFA.
• Han ønsker udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne fra 6. september 2005.

Selskabets argumenter

• Selskabet har ikke registreret klagerens henvendelse den 6. september 2005, men har registreret, at blanketter til brug for ansøgning om udbetaling ved nedsat erhvervsevne blev fremsendt den 11. oktober 2005, men ikke returneret.
• Selskabet vurderer, at klagerens helbredsmæssige tilstand har varieret undervejs i forløbet.
• Selskabet fastholder, at et eventuelt krav på løbende ydelser, der måtte være opstået og kunne være krævet betalt før den 6. juni 2011, er forældet i medfør af Forældelsesloven.
• Selskabet mener, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at hans erhvervsevne har været nedsat i dækningsberettigende grad i den omhandlede periode.

Nævnet finder, at klageren allerede i 2005 havde kendskab til de faktiske omstændigheder, der lå til grund for et eventuelt krav mod selskabet om dækning ved tab af erhvervsevne. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har anset alle eventuelle krav, der ligger mere end 3 år forud for den 6/6 2014 for forældet, jf. Forsikringsaftaleloven § 29 og Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3.

Således som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at selskabet i sin sagsbehandling har handlet på en sådan måde, at det kan begrunde et erstatningsansvar i forhold til klageren. Nævnet bemærker, at der ikke foreligger oplysninger om, at lægelige eller kommunale akter skulle være tilgået selskabet, før klageren indgav sin anmeldelse i juni 2014.

Nævnet kan herefter ikke kritisere selskabets afslag på at yde dækning ved tab af erhvervsevne forud for den 5/6 2011.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.