Afslag på invalidesum grundet manglende dokumentation for varigt erhvervsevnetab

Sagen drejer sig om en klage fra en mand (født i 1969), der har søgt om udbetaling af invalidesum fra sin gruppelivsforsikring hos AP Pension. Han mener, at hans erhvervsevne er varigt nedsat med mindst 2/3 som følge af smerter i nakke og ryg.

Baggrund

Klageren er uddannet VVS-installatør i sit hjemland og kom til Danmark i 2000. Fra 2005 arbejdede han på et slagteri, indtil han i 2010 fik smerter i ryg og nakke efter flere lange arbejdsdage. Han blev langtidssygemeldt og tilkendt førtidspension i 2012. Han søgte om invalidesum i 2013, men forsikringen ophørte i januar 2013.

Parternes argumenter

• Klageren: Han henviser til journalmateriale fra en smerteklinik, der beskriver konstante smerter i nakke og ryg samt hovedpine. Han fremhæver, at han er tilkendt førtidspension og kun kunne arbejde 5,75 timer om ugen i en virksomhedspraktik. Lægelige oplysninger viser slidgigtsforandringer, diskusprolaps og posttraumatisk stress.
• AP Pension: Selskabet afviser udbetaling med henvisning til, at klagerens erhvervsevne ikke er varigt nedsat med mindst 2/3. De lægger vægt på en speciallægeerklæring, der ikke finder overensstemmelse mellem klagerens smerter og objektive undersøgelser. De fremhæver, at speciallæger ikke har påvist sygdom, der kan forklare smerterne, og at der er et misforhold mellem klagerens fysiske fremtoning og smerteklagerne. Selskabet mener, at manglende motivation og en syg hustru ikke indgår i vurderingen af erhvervsevnen.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var varigt nedsat med mindst 2/3 inden forsikringens ophør i januar 2013.

Begrundelse for afgørelsen:

• De lægelige akter indeholdt ikke objektive fund eller neurologiske forklaringer, der kunne begrunde klagerens udbredte smertegener.
• Speciallægeerklæringen indikerede et misforhold mellem klagerens fysiske fremtoning og hans smerteklager, og hans funktionsniveau blev vurderet til at være under det forventede.
• Der var andre forhold af social karakter, der kunne have betydning for klagerens erhvervsevne.
• Klageren ikke skønnedes motiveret for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, selv med skånehensyn.
• Det forhold, at klageren under den seneste arbejdsprøvning arbejdede mindre end 10 timer om ugen, kunne ikke føre til et andet resultat.