Sag om udbetaling af dødsfaldssum til nærmeste pårørende - manglende kontakt til afdødes far

Denne sag omhandler en klage fra afdødes mor over, at Nordea Pension har afvist at udbetale hele forsikringssummen til hende. Selskabet har udbetalt halvdelen af forsikringssummen til klageren, men tilbageholder den anden halvdel, da den tilkommer afdødes far, hvis opholdssted er ukendt.

Klagerens påstande og argumenter:

• Klageren anfører, at afdøde ikke har haft kontakt med sin far siden 1989, hvor faderen emigrerede.
• Faderen har aldrig betalt børnepenge, og myndighederne har ikke kunnet opspore ham.
• Klageren mener, at hele pensionsordningen bør udbetales til hende.

Selskabets påstande og argumenter:

• Selskabet mener, at sagen bør afgøres af Skifteretten, jf. Dødsboskifteloven § 89, stk. 1, nr. 4, da tvisten angår retten til en kapital ifølge en livsforsikring.
• Selskabet er bekymret for at skulle udbetale forsikringssummen igen, hvis afdødes far senere skulle melde sig.
• Selskabet henviser til, at forsikringen er behandlet i overensstemmelse med reglerne i forsikringsaftaleloven og overgangsbestemmelserne heri.
• Da begunstigelsesbestemmelsen er indsat før 1. januar 2008, anses 'nærmeste pårørende' som ægtefælle, livsarvinger eller arvinger i nævnte rækkefølge. Da afdøde ikke efterlod sig ægtefælle, livsarvinger eller testamente, er pensionsordningen udbetalt i overensstemmelse med arvelovens regler, hvilket betyder, at forsikredes forældre er berettigede til udbetalingen.
• Selskabet har kontaktet Udenrigsministeriet for at finde afdødes far, men uden held.
• Selskabet mener ikke, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for at fravige formodningsreglen om, hvem der er nærmeste pårørende.

Ankenævnet bestemte, at Nordea Pension skulle anerkende klageren som nærmeste pårørende og dermed berettiget til hele dødsfaldssummen. Udbetalingen skulle forrentes i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet fandt, at der forelå omstændigheder, som indebar, at afdødes far ikke kunne anses som nærmeste pårørende.
• Nævnet henviste til U2007.2815H og foretog en samlet vurdering af sagen.
• Klageren havde oplyst, at hendes afdøde søn og dennes far ikke havde haft kontakt, siden sønnen var 3 år gammel, svarende til en periode på over 25 år.
• Myndighederne i klagerens tidligere hjemland havde ikke kunnet opspore faderen for at få ham til at betale børnepenge, og faderen havde aldrig betalt børnepenge, mens klageren og sønnen havde boet i Danmark.
• Udenrigsministeriet havde på selskabets anmodning ikke kunnet opspore faderen i forbindelse med dødsfaldet.