Afslag på dækning for tab af erhvervsevne trods slidgigt og fleksjob

Klageren, født i 1956, havde en firmapension med forsikring ved tab af erhvervsevne i SEB Pension. Han klagede over selskabets afslag på at yde dækning ved et anmeldt erhvervsevnetab.

Sagens omstændigheder

Klageren arbejdede som montør og havde fået udskiftet sine knæ i 2006 og 2009 grundet slidgigt. Siden 2009 havde han arbejdet i fleksjob som montør i 24 timer ugentligt. I januar 2014 blev han sygemeldt på grund af smerter i sine led og blev afskediget til udgangen af marts 2014, da hans arbejdsplads skulle flytte. Han søgte efterfølgende om førtidspension.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at hans erhvervsevne var nedsat med mere end 50% og burde give ret til udbetaling fra forsikringen.
• Selskabet afviste at yde dækning, da de mente, at erhvervsevnen ikke var nedsat med 50% eller derover. Selskabet anførte, at det ikke var dokumenteret, at klagerens erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, og at sygemeldingen reelt var begrundet i afskedigelsen.

Fremlagt dokumentation

• Lægeattester og journalmateriale, der beskrev klagerens helbredsproblemer, herunder slidgigt i knæ, hofter, skuldre og hænder, samt hjerteflimmer.
• Kommunal opfølgningsplan, der beskrev klagerens sygemelding og de skånehensyn, der var nødvendige.
• Reumatologisk speciallægeerklæring, der konkluderede, at klageren havde tegn på slidgigt i flere led, hvilket var en betydelig funktionsnedsættende faktor.
• Kommunal konsulentrapport, der beskrev klagerens arbejdsmarkedsperspektiv og de nødvendige skånehensyn.
• Generel helbredsattest fra klagerens praktiserende læge, der beskrev klagerens funktionsevne som begrænset og nedadgående.

Nævnet fandt, at klageren havde helbredsmæssige gener, der medførte iagttagelse af adskillige skånebehov. Nævnet fandt det dog ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Selskabet kunne derfor ikke pålægges at yde dækning ved tab af erhvervsevne. Klagerens oplysninger om, at han i den seneste periode i sit fleksjob havde haft en effektiv arbejdstid på ca. 14-18 timer ugentligt, kunne ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.