Afslag på retshjælpsdækning for søgsmål mod tidligere samlever og banker

Baggrund

Klageren havde en retshjælpsforsikring hos Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at give tilsagn om dækning for advokatudgifter i forbindelse med krav rejst mod hans tidligere samlever samt Bank 1 og Bank 2. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at udgifterne ikke var afholdt med rimelig grund.

Sagens omstændigheder

Det fremgår, at klagerens tidligere samlever havde hævet beløb fra deres tre fælles børns konti i Bank 2 og overført dem fra Bank 1. Klageren indbragte Bank 1 for Pengeinstitutankenævnet, som ikke gav klageren medhold.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at hans tidligere samlever systematisk havde overført 451.322 kr. fra børnenes konti til sin egen. Han mente, at han som forældremyndighedsindehaver var rette sagsøger, og at omkostningerne derfor var afholdt med rimelig grund. Han henviste til, at hans tidligere samlever havde erkendt at have hævet beløbene og underskrevet gældsbreve til børnene.
• Tryg Forsikring A/S anførte, at klageren ikke var rette sagsøger, da sagen krævede tiltrædelse fra den tidligere samlever eller tilladelse fra Statsforvaltningen. Selskabet mente heller ikke, at det var bevist, at børnene havde lidt et tab. Vedrørende Bank 1 henviste selskabet til, at Pengeinstitutankenævnet ikke havde fundet banken ansvarlig, og at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der kunne ændre denne afgørelse. Selskabet anførte desuden, at sagen mod Bank 2 kunne have været indbragt for Pengeinstitutankenævnet, hvilket ikke var sket.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde kompetence til at anlægge søgsmål på vegne af sine børn, da begge værger ifølge Værgemålsloven § 2, stk. 1 skal være enige om dispositioner, herunder retssager. Da hverken klagerens tidligere samlever eller den beskikkede værge var enige i sagsanlægget, kunne selskabet ikke kritiseres for at afvise retshjælpsdækning, jf. forsikringsbetingelsernes § 5, stk. 1.

Vedrørende sagen mod Bank 1 fandt nævnet, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelige nye oplysninger, der kunne ændre Pengeinstitutankenævnets tidligere afgørelse. Derfor kunne selskabet ikke kritiseres for at afvise forsikringsdækning.

I forhold til Bank 2 henviste nævnet til, at klageren var forpligtet til først at indbringe sagen for et godkendt klagenævn, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 7. Selskabets afvisning af forhåndstilsagn om retshjælpsdækning kunne derfor ikke kritiseres.

Endelig fandt nævnet, at Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3 ikke forpligtede selskabet til at dække udgifter til klagesagen ved Pengeinstitutankenævnet eller korrespondance med bankerne og klagerens tidligere samlever, da bestemmelsen omhandler krav mod forsikringsselskabet selv. Udgifter til klagenævnsbehandling er desuden ikke dækket ifølge forsikringsbetingelsernes § 7.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.