Stadfæstelse af dom for overtrædelse af straffelovens § 174 med ændring af indrejseforbuddets længde

Tiltalte forklarede endvidere om sine personlige forhold, herunder ønske om arbejde, igangværende familiesammenføring med sin hustru, og sprogskoleundervisning.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten fandt det ubestridt, at tiltalte havde handlet som beskrevet i tiltalen, og at han var klar over, at det foreviste ID-kort ikke var udstedt til ham. Landsretten tiltrådte derfor byrettens afgørelse om, at tiltalte var skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 174.

Spørgsmål om Straffrihed

Landsretten vurderede, om der forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at tiltalte skulle fritages for straf, herunder hensynene i Flygtningekonventionens artikel 31.

• Flygtningekonventionens artikel 31 fastslår, at flygtninge, der kommer direkte fra et truet område og uden tilladelse indrejser, ikke skal straffes for ulovlig indrejse eller ophold, hvis de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse.

Landsretten lagde til grund, at tiltalte flygtede fra Syrien i 2013-2014 og opholdt sig i Tyrkiet indtil september 2022. Herefter rejste han til Grækenland i ca. to måneder, før han rejste via Spanien, Frankrig, Belgien og Tyskland til Danmark, hvor han indrejste den 7. november 2022. På dette grundlag fandt landsretten ikke belæg for at antage, at tiltalte ved sin indrejse i Danmark kom "direkte fra Syrien" i den forstand, som det er anført i Flygtningekonventionens artikel 31.

Asylansøgning og Tidslinje

Landsretten lagde til grund, at tiltalte efter anholdelsen blev spurgt af politiet, om han ville søge asyl, og at han svarede, at han ville besøge sin søster i Danmark og derefter rejse tilbage til Tyskland for at søge asyl. Det blev også lagt til grund, at tiltalte i grundlovsforhøret samme dag oplyste, at han ikke ønskede at søge asyl. Tiltalte blev løsladt den 21. november 2022 efter afsoning af byrettens dom og søgte først asyl i Danmark den 9. december 2022.

Landsretten fandt på baggrund af en samlet vurdering, at hverken Flygtningekonventionens artikel 31 eller sagens øvrige omstændigheder kunne begrunde, at tiltalte var straffri.

Dom og Udvisning

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om skyld og straf. Med samme begrundelse som byretten tiltrådte landsretten, at tiltalte skulle udvises i henhold til Udlændingeloven § 24, nr. 2. Da tiltalte havde haft lovligt ophold i Danmark i 9 måneder, blev længden af indrejseforbuddet fastsat til 4 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 2, regnet fra udrejsen eller udsendelsen.

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at længden af indrejseforbuddet nedsattes til 4 år. Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.

• Socialt bedrageri (Forhold 1-12): T var tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 289 a, stk. 1 for at have opnået uberettigede udbetalinger af dagpenge og efterlønsbidrag fra FOA på samlet 1.507.300 kr. i perioden 2012-2020 via den falske identitet.
• Dokumentfalsk (Forhold 13-14): T var tiltalt for dokumentfalsk efter Straffeloven § 171, stk. 1 for at have underskrevet ansøgninger om dansk pas og folkepension i Københavns Borgerservice under det falske navn.
• Ulovligt ophold (Forhold 16): T var tiltalt for at have opholdt sig i Danmark uden fornøden tilladelse i hele perioden fra 1987 til 2021, jf. Udlændingeloven § 59, stk. 2.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, frakendelse af statsborgerskab i medfør af Indfødsretsloven § 8 A og udvisning med indrejseforbud for bestandig. T nægtede sig skyldig og protesterede mod alle sanktionspåstande, idet han anførte, at udvisning ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, grundet hans lange ophold og dårlige helbred.