Stadfæstelse af dom for overtrædelse af straffelovens § 174 med ændring af indrejseforbuddets længde

Denne sag omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor tiltalte var anklaget for at have forevist et ID-kort, der ikke var udstedt til ham, ved indrejse i Danmark. Sagen rejste spørgsmål om anvendelsen af Flygtningekonventionens artikel 31 og udvisningsbestemmelserne i udlændingeloven.

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen blev oprindeligt afgjort af Retten i Sønderborg den 7. november 2022. Tiltalte ankede dommen den 24. januar 2024, og Vestre Landsret admitterede anken den 24. april 2024.

• Byrettens dom: Tiltalte blev idømt fængsel i 14 dage og blev løsladt den 21. november 2022 efter afsoning af straffen.
• Ankeforløb: Tiltalte påstod frifindelse, mens anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom.

Udlændingestyrelsens Udtalelse

Syd- og Sønderjyllands Politi afhørte tiltalte den 27. august 2024 vedrørende Udlændingeloven § 26. Udlændingestyrelsen afgav den 28. august 2024 en udtalelse om mulig udvisning af tiltalte. Det fremgik, at tiltalte den 28. november 2023 fik opholdstilladelse i Danmark efter Udlændingeloven § 7, stk. 1, indtil den 28. november 2025. Tiltalte havde således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 9 måneder, jf. Udlændingeloven § 27, stk. 2.

Udlændingestyrelsen vurderede, at betingelserne for en eventuel udvisning skulle søges i Udlændingeloven § 24, nr. 2, som omhandler udlændinge, der har haft lovligt ophold i landet i mindre end 5 år og idømmes frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge.

Tiltaltes Forklaringer

Tiltalte forklarede, at han flygtede fra Syrien i 2013-2014 og opholdt sig i Tyrkiet som desertør indtil september 2022. Han havde midlertidig tilladelse til at opholde sig i Tyrkiet, men måtte forlade landet, da han ikke kunne fremskaffe den krævede dokumentation fra Syrien. Han rejste herefter til Grækenland i september 2022, hvor han opholdt sig i ca. to måneder.

Fra Grækenland forsøgte han at rejse til et andet europæisk land, herunder Holland, Tyskland, Danmark eller Norge. Han købte et ID-kort, men blev standset af græske myndigheder i lufthavnen. Han skaffede et nyt ID-kort og rejste via Spanien, Frankrig, Belgien og Tyskland til Danmark, hvor han indrejste den 7. november 2022 og blev anholdt.

Ved anholdelsen var han forvirret og oplyste, at han ville besøge sin søster i Danmark og derefter rejse tilbage til Tyskland for at søge asyl. Han forklarede, at han ikke blev vejledt om asylmuligheder i Danmark og først søgte asyl den 9. december 2022, efter at have afsonet sin straf og været på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Tiltalte forklarede endvidere om sine personlige forhold, herunder ønske om arbejde, igangværende familiesammenføring med sin hustru, og sprogskoleundervisning.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten fandt det ubestridt, at tiltalte havde handlet som beskrevet i tiltalen, og at han var klar over, at det foreviste ID-kort ikke var udstedt til ham. Landsretten tiltrådte derfor byrettens afgørelse om, at tiltalte var skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 174.

Spørgsmål om Straffrihed

Landsretten vurderede, om der forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at tiltalte skulle fritages for straf, herunder hensynene i Flygtningekonventionens artikel 31.

• Flygtningekonventionens artikel 31 fastslår, at flygtninge, der kommer direkte fra et truet område og uden tilladelse indrejser, ikke skal straffes for ulovlig indrejse eller ophold, hvis de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse.

Landsretten lagde til grund, at tiltalte flygtede fra Syrien i 2013-2014 og opholdt sig i Tyrkiet indtil september 2022. Herefter rejste han til Grækenland i ca. to måneder, før han rejste via Spanien, Frankrig, Belgien og Tyskland til Danmark, hvor han indrejste den 7. november 2022. På dette grundlag fandt landsretten ikke belæg for at antage, at tiltalte ved sin indrejse i Danmark kom "direkte fra Syrien" i den forstand, som det er anført i Flygtningekonventionens artikel 31.

Asylansøgning og Tidslinje

Landsretten lagde til grund, at tiltalte efter anholdelsen blev spurgt af politiet, om han ville søge asyl, og at han svarede, at han ville besøge sin søster i Danmark og derefter rejse tilbage til Tyskland for at søge asyl. Det blev også lagt til grund, at tiltalte i grundlovsforhøret samme dag oplyste, at han ikke ønskede at søge asyl. Tiltalte blev løsladt den 21. november 2022 efter afsoning af byrettens dom og søgte først asyl i Danmark den 9. december 2022.

Landsretten fandt på baggrund af en samlet vurdering, at hverken Flygtningekonventionens artikel 31 eller sagens øvrige omstændigheder kunne begrunde, at tiltalte var straffri.

Dom og Udvisning

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om skyld og straf. Med samme begrundelse som byretten tiltrådte landsretten, at tiltalte skulle udvises i henhold til Udlændingeloven § 24, nr. 2. Da tiltalte havde haft lovligt ophold i Danmark i 9 måneder, blev længden af indrejseforbuddet fastsat til 4 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 2, regnet fra udrejsen eller udsendelsen.

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at længden af indrejseforbuddet nedsattes til 4 år. Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.