Command Palette

Search for a command to run...

Tvist om afskrivning på arbejdsløn efter stormskade - Tryg Forsikring A/S

Dato

18. marts 2015

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Bygning

Afgørelse

Klager medhold

Firma navn

Tryg Forsikring

Dokument

Sagen drejer sig om en bygningsforsikring, hvor forsikringstageren har klaget over, at Tryg Forsikring A/S har foretaget fradrag i arbejdslønnen i erstatningsopgørelsen for en stormskade. Klageren anførte, at der var indgået et forlig med selskabets taksator om, at der kun skulle afskrives på udvendige sliddele og lægter, og ikke på arbejdslønnen. Klageren klagede også over lang sagsbehandlingstid.

Klagerens påstande

  • At Tryg skulle udbetale det resterende erstatningsbeløb svarende til afskrivningen på arbejdslønnen for oplægning af tagplader samt lægtning.
  • At der skulle betales renter i henhold til forsikringsaftaleloven.
  • At selskabet havde haft en kritisabel skadesagsbehandling med et urimeligt langt forløb.

Selskabets argumenter

  • At afskrivningen foretages på hele arbejdet, inklusiv materialer og arbejdsløn, i henhold til selskabets praksis og forsikringsbetingelserne.
  • At selskabet havde haft en løbende dialog med kunden, men at kommunikationen var gået i stå.
  • At der var udbetalt renter for den forsinkede udbetaling af erstatningen.
  • Selskabet henviste til responsum nr. 3419 af 31. marts 2008, hvoraf det fremgår, at afskrivningen gælder hele arbejdet.

Ankenævnet bestemte, at Tryg A/S skulle anerkende, at selskabet som følge af forliget med klageren ikke kunne foretage afskrivning på arbejdslønnen. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og udbetale fuld erstatning til klageren for så vidt angår udgifterne til arbejdsløn. Erstatningen skulle forrentes efter forsikringsaftalelovens § 24.

Nævnet lagde vægt på, at klageren havde modtaget en mail fra selskabets taksator, der beskrev forliget, og at klageren derfor havde en berettiget forventning om, at der alene ville blive foretaget afskrivning på udvendig sliddel samt lægtning. Nævnet fandt, at det ved indgåelse af et forlig er naturligt, at man fraviger praksis, og at selskabet ikke kunne forvente, at forliget skulle fortolkes i lyset af en praksis, som selskabet ikke havde bevist, at klageren havde kendskab til.

Lignende afgørelser