Afvisning af dækning for synkende gulv: Tvist om definitionen af 'pludselig skade'

En husejer med en husforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S klagede over selskabets afvisning af at dække en skade, hvor gulvet i husets stue/alrum var sunket.

Sagsforløb og skadeanmeldelse

Klageren anmeldte skaden den 11. december 2013 med skadesdato sat til 1. januar 2013. I anmeldelsen beskrev klageren, at gulvet "pludselig begyndt at synke", men anførte samtidig, at "skaden er sket over en længere periode".

Klageren indhentede et tilbud fra en entreprenør, som konstaterede sætninger i gulvet. Årsagen var ikke kendt med sikkerhed, men blev formodet at skyldes omdannelse i fyldlag under terrændækket. Udbedringsomkostningerne blev anslået til:

Parternes argumenter

Klagerens påstande

Klageren fastholdt, at skaden var pludseligt opstået. De opdagede den, da de følte, at de "gik ned i et hul", og sofagruppen stod forskudt. Klageren mente, at skaden, som var et fald på ca. 7 cm på det laveste sted, kunne skyldes et jordfaldshul efter megen regn. Klageren afviste entreprenørens formodning om årsagen som ren spekulation.

Selskabets påstande

Alm. Brand Forsikring afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tale om en pludselig skade. Selskabet anførte, at bevisbyrden for en dækningsberettiget begivenhed påhviler forsikringstageren.

En pludselig skade defineres i betingelserne som en skade med en udefra kommende, øjeblikkelig årsag, hvor årsag og virkning sker samtidig. Skader, der udvikler sig over tid, er ikke dækket. Selskabet vurderede, baseret på de fremlagte oplysninger, at årsagen var en langsom omdannelse af fyldlaget under gulvet, hvilket ikke opfylder kravet om pludselighed.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at den anmeldte skade på gulvet i stuen/alrummet var opstået pludseligt.

Forsikringsbetingelserne definerer en "pludselig skade" som en skade, der skyldes en udefra kommende og en øjeblikkelig virkende årsag, hvor årsag og virkning sker samtidig. Betingelserne undtager eksplicit skader, som skyldes manglende vedligeholdelse, slid, rust og tæring, der virker over et tidsrum.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder klagerens egen beskrivelse i skadeanmeldelsen af, at skaden var sket over en længere periode, samt entreprenørens formodning om, at årsagen var sætninger i underlaget, konkluderede nævnet, at bevisbyrden for en pludselig skade ikke var løftet.

Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at yde forsikringsdækning, og klageren fik ikke medhold.