Sag om afvisning af dækning for sætningsskader efter grundvandssænkning

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende dækning under en bygningsforsikring for sætningsskader på klagerens ejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 15. april 2016 skader på sit hus, som angiveligt var opstået som følge af gravearbejde og grundvandssænkning udført af kommunen i forbindelse med anlæggelse af en kloakledning. Klageren forklarede, at huset var begyndt at sætte sig, og at der natten til den 22. oktober 2015 var hørt et brag, hvorefter der opstod omfattende revnedannelser i huset.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren er uenig med Alka i, at skaden ikke er pludselig, og fastholder, at der er tale om en pludselig skade i forsikringsbetingelsernes forstand. Klageren ønsker Ankenævnets stillingtagen til dette synspunkt og, hvis medhold opnås, at Alka genoptager sagsbehandlingen og vurderer en eventuel erstatning. Klageren har anført, at grundvandssænkningen medførte et brud på fundamentet, da der i dagene op til den 22. oktober 2015 blev foretaget maksimal sænkning af grundvandsstanden. Klageren har også anført, at der ikke er tale om en sætningsskade, og at hovedårsagen til skaden var vibrationer i forbindelse med tunnelboring.

Alka Forsikrings påstand: Alka afviste dækning den 11. august 2016 med den begrundelse, at sætningsskader ikke var en dækket skadeårsag, og at der ikke var tale om en pludselig skade, men en skade sket over tid. Selskabet fastholdt afvisningen og henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 4.1.9, som definerer pludselig skade som en skade, hvor årsag og virkning er samtidig, og hvor bygningers sætning specifikt er undtaget. Alka har desuden henvist til rapporter fra Rambøll, der ifølge selskabet bekræfter, at grundvandssænkningen foregik over en længere periode, og at skaden derfor ikke var pludselig. Selskabet har også bemærket, at skaden var anmeldt til forsyningsselskabets entrepriseforsikring, som havde anerkendt dækning, men at klageren ønskede dækning til nyværdi fra Alka, da entrepriseforsikringen kun dækkede dagsværdi.

Sagsforløb og dokumentation

• 15. april 2016: Klager anmelder skaden telefonisk.
• 11. august 2016: Alka afviser dækning.
• 16. juni 2017: Klagers rådgiver anmoder om revurdering.
• 26. juni 2017: Alka fastholder afvisning med henvisning til betingelserne og entrepriseforsikringens forrang.
• 29. juni 2017: Klagers rådgiver fastholder kravet mod Alka for nyværdi.
• 24. januar 2018: Klagers rådgiver fastholder kravet og anmoder om behandling af den konkrete skade.
• 8. marts 2018: Alka fastholder afvisning efter gennemgang af Rambøll-rapport, idet grundvandssænkningen var længerevarende og ikke pludselig.
• 16. april 2018: Klagers rådgiver fremsender pejlingsskemaer, der angiveligt viser kraftig variation i grundvandsstanden umiddelbart før skadetidspunktet.
• 1. maj 2018: Alka fastholder afvisning, da fremsendt materiale bekræfter længerevarende grundvandssænkning.
• 16. juli 2019: Klageren indbringer sagen for Ankenævnet for Forsikring.

Sagen er baseret på forsikringsbetingelserne AH-02, der var gældende på skadetidspunktet. Rambølls rapporter og notater, samt korrespondance mellem parterne, er fremlagt som bilag i sagen.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning for de anmeldte skader på huset.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade.

Ankenævnet har lagt vægt på, at årsagen til skaderne må antages at være grundvandssænkningen, som er udført over en længere periode. Skaderne på klagerens hus havde derfor efter nævnets opfattelse ikke en pludselig kommende og virkende årsag, ligesom årsag og virkning ikke er sket samtidig. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes definition af pludselig skade, som kræver, at årsag og virkning sker samtidig, og udtrykkeligt undtager skader, der sker over et tidsrum, herunder bygningens sætning.

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 4.1 (og specifikt 4.1.9), at pludselige skader defineres som skader, der skyldes en udefra pludselig kommende og virkende årsag, hvor årsag og virkning skal ske samtidig. Betingelserne undtager eksplicit skader, der sker over et tidsrum, såsom bygningens sætning. Da skaderne er vurderet som sætningsskader, der er opstået over tid som følge af grundvandssænkning, falder de uden for dækningen.

Klagerens øvrige anbringender, herunder påstanden om vibrationer som årsag, kan ikke føre til et andet resultat, da det ikke er sandsynliggjort, at vibrationer er årsagen til skaden, og uanset årsagen er der fortsat ikke tale om en pludselig skade i forsikringsbetingelsernes forstand.