Manglende rådgivning om pensionsudbetaling ved efterløn - Nordea Pension

Klageren havde en firmapensionsordning i Nordea Pension og klagede over manglende rådgivning om muligheden for at starte udbetaling fra første efterlønsdag samt modregning i efterlønnen, selvom pensionen først startede udbetaling tre år senere.

Sagens omstændigheder

• Klageren, født i 1949, oprettede firmapensionsordning i selskabet den 1. maj 2002.
• En pensionsrådgiver fra en anden bank anmodede i maj 2009 Nordea Pension om prognoser for livrente og sumudbetaling ved klagerens 60-års fødselsdag.
• Klageren ændrede efterfølgende startudbetalingstidspunktet fra 1. oktober 2016 til 1. oktober 2012.

Klagerens påstande

• Klageren krævede tilbagevirkende kraft for udbetaling af pension for de første tre år.
• Han anførte, at en pensionsordning i Nordea Liv & Pension kunne igangsættes fra første efterlønsdag, og at han havde fået bekræftet dette af Nordea og sit fagforbund.
• Han mente, at der var sket en fejl, da pensionsudbetalingerne først startede efter mere end tre år, selvom der var foretaget modregning fra første efterlønsdag.

Selskabets argumenter

• Selskabet afviste klagerens krav om tilbagevirkende udbetaling.
• Selskabet anførte, at klageren var blevet rådgivet om efterløn i en anden bank i april 2009, og at Nordea Pension havde modtaget en mail om klagerens planer om at gå på efterløn som 60-årig.
• Selskabet mente, at de kunne antage, at klageren var bekendt med muligheden for at fremrykke sine pensionsudbetalinger.
• Selskabet henviste til, at de som pensionsselskab har pligt til at indberette kundernes pensionsværdier til Skat et halvt år før det fyldte 60. år, uanset om pensionerne udbetales eller ej.
• Selskabet anførte, at den faktiske efterlønsberegning er en opgave for A-kasserne, og at efterlønsreglerne medførte, at klagerens efterløn blev reduceret, fordi han valgte at gå på efterløn som 60-årig og derfor ikke opfyldte 2-års perioden.

Yderligere korrespondance

• Klageren præciserede, at han havde fået rådgivning om, at hans pensioner først stod til udbetaling som 67-årig, og at der skulle søges om fremrykning til 65-årig.
• Selskabet svarede, at pensionsydelsesprognoserne beregnes med udgangspunkt i den pensionsalder, der er aftalt med arbejdsgiver, og at de derfor ikke har aftaleretligt grundlag for at rådgive om andre udbetalingstidspunkter.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at selskabet havde ydet mangelfuld rådgivning, der kunne medføre erstatningsansvar. Nævnet lagde vægt på, at klageren primært havde søgt rådgivning hos en bank i forbindelse med overvejelser om efterløn, og at de spørgsmål, banken og klageren havde rettet til selskabet, ikke gav selskabet pligt til at rådgive om reglerne om reduktion af efterløn. Klageren fik derfor ikke medhold.