Godtgørelse for svie og smerte efter færdselsuheld

Sagen omhandler en tvist om godtgørelse for svie og smerte i en periode efter et færdselsuheld, hvor sagsøgeren fortsat oplevede gener og modtog behandling, men hvor forsikringsselskabet ikke havde anerkendt erstatningspligten.

Sagens Forløb

Ulykken og Indledende Behandling

Sagsøgeren var den 13. maj 2004 involveret i et færdselsuheld som cyklist, hvor han pådrog sig et brud på højre knæskal. Han blev indlagt på KAS Glostrup, opereret den 24. maj 2004 og udskrevet den 26. maj 2004. Sagsøgte, TrygVesta Forsikring A/S, anerkendte erstatningspligten for personskaden og havde udbetalt godtgørelse for svie og smerte for perioderne 13. maj 2004 til 2. august 2004 og 16. februar 2005 til 16. maj 2005.

Sagsøgers Tilstand og Behandling i den Omstridte Periode

Den aktuelle sag drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren også havde krav på godtgørelse for svie og smerte for perioden 3. august 2004 til 15. februar 2005. Ifølge journalen fra 2. august 2004 var sagsøgers knæ i bedring, men med betydelig quadriceps atrofi, og han blev opfordret til øvelser og at gå uden krykstok. En lægeerklæring af samme dato angav, at den lægelige behandling var ophørt, men at sagsøger ikke var raskmeldt og stadig havde behov for genoptræning. Sagsøgeren, der var HA-studerende, forklarede, at han i den omtvistede periode fortsat havde smerter og indskrænket bevægelighed i knæet, hvilket påvirkede hans studier og dagligdag. Han var til kontrolbesøg hos egen læge og på KAS Glostrup, hvor der den 21. december 2004 blev anbefalet en artroskopi, som blev udført den 16. februar 2005. I perioden tog sagsøgeren smertestillende medicin (Diclon) og udførte genoptræningsøvelser.

Parternes Påstande

Sagsøgers Påstand

Sagsøgeren påstod, at sagsøgte skulle betale 28.420 kr. med tillæg af renter fra den 25. september 2005.

Sagsøgtes Påstand

Sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn og forrentet fra sagens anlæg.

Parternes Synspunkter

Sagsøgerens Argumenter

Sagsøgeren gjorde gældende, at betingelserne for godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 3, 1. punktum var opfyldt, da han også efter den 2. august 2004 var sygemeldt og undergivet medicinsk behandling og genoptræning. Det blev fremhævet, at der ikke kræves en formel sygemelding fra et universitetsstudium, og at sagsøgerens fysiske gener var stærkt hæmmende for hans funktionsdygtighed. Alternativt mente sagsøgeren, at han var berettiget til godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 3, 2. punktum grundet betydelige fysiske gener.

Sagsøgtes Argumenter

Sagsøgte gjorde gældende, at sagsøgeren ikke var berettiget til yderligere godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 3, 1. punktum, da de kumulative betingelser ikke var opfyldt. Sagsøgeren blev anset for at have været i stand til at studere og havde planmæssigt gennemført sin uddannelse og eksamener. Sagsøgte mente desuden, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret at have modtaget egentlig behandling for sin lidelse i den omtvistede periode. Endelig fandt sagsøgte ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde yderligere godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 3, 2. punktum.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten lagde til grund, at sagsøgers behandling på KAS Glostrup blev afsluttet den 2. august 2004. Dog fremgik det af lægeerklæringen af samme dato, at sagsøger ikke var raskmeldt, selvom han skønnedes at være i stand til at studere. Sagsøger fortsatte med regelmæssige kontroller hos egen læge og på hospitalets ortopædkirurgiske ambulatorium frem til den 21. december 2004, hvor der blev fundet grundlag for at anbefale en artroskopi. Denne artroskopi blev udført den 16. februar 2005 og gav anledning til den efterfølgende periode, hvor sagsøgte allerede havde anerkendt godtgørelse for svie og smerte.

Retten fandt, baseret på sagsøgers forklaring og sagens øvrige oplysninger, at sagsøger i perioden fra den 3. august 2004 til den 15. februar 2005 dels gennemførte genoptræning med øvelser anbefalet af fysioterapeut, dels indtog medicin i form af Diclon og almindelige smertestillende midler. Skaden på sagsøgers højre knæ medførte fortsat fysiske gener og indskrænkninger i hans almindelige bevægelighed.

Retten konkluderede, at sagsøger herefter havde været syg og undergivet en vis form for lægelig behandling i henhold til Erstatningsansvarsloven § 3, 1. punktum. Sagsøger havde derfor krav på godtgørelse for svie og smerte også for denne periode.

Retten tog sagsøgers påstand til følge med renter som påstået, idet sagsøgte med speciallægeerklæringen af 25. august 2005 havde de fornødne oplysninger til at tage stilling til sagsøgers krav i henhold til Erstatningsansvarsloven § 16.

Afgørelse