Afvisning af dækning for ufrivillig arbejdsløshed pga. eksisterende sygdom - Lloyd's of London v/Marsh A/S
Dato
8. september 2014
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Arbejdsløshedsf
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Lloyd’s v/Marsh
Dokument
Klageren havde en forsikring via sit benzinkort, der dækkede ufrivillig arbejdsløshed hos Lloyd's of London v/Marsh A/S. Han klagede over, at selskabet afviste dækning, da han blev ufrivilligt arbejdsløs.
Sagens omstændigheder
- Forsikringen trådte i kraft 1. december 2010.
- Klageren anmeldte skaden den 15. juli 2013.
- Selskabet afviste dækning med henvisning til en undtagelsesbestemmelse i forsikringen.
Selskabets argumenter
Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forsikringen ikke dækker arbejdsløshed som følge af sygdom eller lidelse, som forsikrede havde eller burde have kendskab til ved forsikringens ikrafttræden, eller som forsikrede har søgt læge for inden for 12 måneder før forsikringens ikrafttræden.
Selskabet henviste til:
- Klagerens oplysninger om tidligere sygdom.
- Klagerens lægejournal, hvoraf det fremgår, at klageren siden oktober 2010 havde haft episoder med influenzalignende symptomer og muskelsmerter.
- En epikrise fra 3. juli 2013, hvoraf det fremgår, at patienten har været vant til at have smerter fra alle led i kroppen siden 2009.
Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 15, 3. afsnit, 2. punktum, og punkt 24.
Klagerens argumenter
Klageren anførte, at han først blev syg den 6. august 2011, og at de tidligere influenzatilfælde blot var almindelig influenza. Han anførte, at han ikke havde søgt læge inden for 12 måneder før forsikringens ikrafttræden, og at han ikke var eller burde være bekendt med, at influenza i oktober 2010 ville føre til kronisk træthed og smerter i kroppen i august 2011.
Ankenævnet fandt, at forsikringsselskabet havde bevist, at klageren forud for forsikringens ikrafttræden havde kendskab til den sygdom eller lidelse, der førte til hans arbejdsløshed. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning. Klageren fik ikke medhold.
Lignende afgørelser