Højesterets dom i sag om patentkrænkelse vedrørende korrosionsbeskyttelse af vandsystemer
Sagstype
Almindelig civil sag
Status
Endelig
Dato
27. marts 2009
Sted
Højesteret
Sagsemner
Ophavsret og eneret
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Parter
Part: Appellant: Dansk Elektrolyse A/S,
Partsrepræsentant: Advokat: Dorte Wahl, Advokat: Peter-Ulrik Plesner,
Rettens personale: Dommer: Børge Dahl, Dommer: Jytte Scharling, Dommer: Jens Peter Christensen, Dommer: Per Walsøe, Dommer: Peter Blok
Lovreferencer
Sagens Baggrund
Parterne og Påstande
Sagen omhandlede en tvist mellem Dansk Elektrolyse A/S (appellant) og Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S (appelindstævnte) vedrørende patentkrænkelse. Sagen var tidligere afgjort af Østre Landsret.
Dansk Elektrolyse A/S påstod principalt frifindelse og subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb for Appelindstævnte A/S', tidligere Sagsøger A/S' betalingskrav. Dansk Elektrolyse A/S gentog desuden sine selvstændige påstande om ophævelse af et forbud nedlagt af Fogedretten i Glostrup, erstatning og betaling af omkostninger i forbindelse med fogedsagen, kæresagen og justifikationssagen. Dansk Elektrolyse A/S frafaldt dog sin påstand om, at DK patent nr. 167.870 B2 skulle erklæres ugyldigt, samt en anerkendelsespåstand vedrørende et anlæg.
Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S påstod principalt stadfæstelse af landsrettens dom. Subsidiært påstod selskabet betaling af et mindre beløb for sin betalingspåstand og subsidiært betaling af et mindre beløb over for Dansk Elektrolyse A/S' erstatningspåstand.
Supplerende Syn og Skøn
Til brug for Højesteret blev der indhentet en supplerende skønserklæring fra Skønsmand 1 og Skønsmand 2 af 14. december 2006. Skønserklæringen besvarede en række spørgsmål vedrørende det omstridte patent (bilag 7), som omhandler en fremgangsmåde til korrosionsbeskyttelse af et vandsystem.
Skønsmændene bekræftede, at fremgangsmåden ifølge stridspatentet er baseret på erkendelsen af, at korrosionsinhiberende aluminationer dannes ved katodisk opløsning af en aluminiumselektrode i et basisk miljø. De oplyste, at bilag V2/V21 (Dansk Elektrolyses patent) ikke dokumenterede mindre bundfald ved anvendelse af EP-patentet sammenlignet med DK patent 167.807 B2.
Det blev bekræftet, at det er uden betydning for udøvelsen af stridspatentets fremgangsmåde, om der anvendes én eller to vandgennemstrømmede beholdere, så længe der sker katodisk opløsning af aluminationer styret i henhold til de definerede ligevægte. Skønsmændene tiltrådte, at begreberne "katode" og "korrosionsbeskyttelse ved elektrolyse" for en fagmand indikerer et kredsløb med en aluminiumkatode, hvor aluminationer dannes.
Skønsmændene bekræftede endvidere, at de i sagens bilag 11 og 13 skitserede anlæg er opbygget med mindst én aluminiumkatode, der danner aluminationer. De afviste, at stridspatentets beskrivelse nævner andre udførelsesformer end udøvelse i en vandgennemstrømmet beholder med elektroder forbundet til en strømkilde, hvor katoden er af aluminium.
Det blev også bekræftet, at det for en fagmand med almindeligt lærebogskendskab til kemiske ligevægte for systemet A1-H2O er kendt, at en aluminiumselektrode som katode i vand med den angivne pH-værdi vil opløses under afgivelse af negative aluminationer. Skønsmændene vurderede, at det forud for stridspatentets ansøgningsdag var kendt viden, at negative aluminationer frembringes fra en aluminiumelektrode som katode. Stridspatentets selvstændige bidrag i forhold til denne kendte viden var erkendelsen af, at de frembragte aluminationer virker korrosionsinhiberende ved opbygning af beskyttelseslag i vandsystemets rørledninger. De bekræftede også, at en fagmand ud fra en tysk offentliggørelse ville erkende den korrosionsbeskyttende virkning af aluminationer, og at stridspatentets bidrag var erkendelsen af, at tilsætning af aluminater i opløst form kan undgås ved at frembringe negative aluminationer fra en aluminiumholdig katode.
Højesterets Begrundelse
Patentbeskyttelsens Omfang
Højesteret fastslog, at omfanget af patentbeskyttelsen bestemmes af patentkravene, og at beskrivelsen kan vejlede i forståelsen heraf. Ved fastlæggelsen af patentbeskyttelsens omfang skal der tages hensyn til, hvad der anses for teknisk ækvivalent med elementerne i patentkravene, jf. Patentloven § 39.
Krænkelsesspørgsmålet
Højesteret tiltrådte, baseret på skønsmændenes erklæringer, at det væsentlige ved Appelindstævnte A/S', tidligere Sagsøger A/S' patenterede fremgangsmåde til korrosionsbeskyttelse af et vandsystem er den elektrolytiske dannelse af aluminationer ved en katode indeholdende aluminium. Retten fandt, at Dansk Elektrolyse A/S' udformning af anlæggene (vist i bilag 11 og 13) ikke ændrer fremgangsmådens karakter afgørende.
Anvendelsen af to beholdere og af elektroder, der ikke er direkte forbundet med strømkilden (såkaldte svævende elektroder), blev anset for enten ikke at bringe anlæggene uden for patentkravets ordlyd eller for at være teknisk ækvivalente løsninger, der er nærliggende for en fagmand. Landsrettens brug af udtrykkene "patentets kerne" og "kerneideen i stridspatentet" blev forstået som ensbetydende med det, der er karakteristisk eller væsentligt ved opfindelsen.
Højesteret bemærkede, at selvom EPO havde fundet, at Dansk Elektrolyses europæiske patent med to beholdere og svævende elektroder indebar forbedringer, der ikke var nærliggende for en fagmand, angik denne bedømmelse ikke spørgsmålet om krænkelse af Appelindstævnte A/S', tidligere Sagsøger A/S' patent.
På baggrund af disse betragtninger og landsrettens grunde tiltrådte Højesteret, at Dansk Elektrolyse A/S' anlæg udgjorde en krænkelse af Appelindstævnte A/S', tidligere Sagsøger A/S' patent, og at fogedforbuddet var nedlagt med rette.
Erstatning og Sagsomkostninger
Med hensyn til antallet af krænkende anlæg, som Dansk Elektrolyse A/S havde solgt, fandt Højesteret ingen grund til at fravige landsrettens bevisbedømmelse. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens afgørelse om, at Dansk Elektrolyse A/S skulle betale 1.800.000 kr. i erstatning til Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S.
Landsrettens fastsættelse af sagsomkostninger blev justeret. Højesteret forhøjede det af landsretten fastsatte omkostningsbeløb med 109.550 kr., da udgifterne til sikkerhedsstillelse og syn og skøn var højere end oprindeligt antaget.
Højesterets Afgørelse
Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at sagsomkostningsbeløbet forhøjes til 1.109.550 kr.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Dansk Elektrolyse A/S betale 300.000 kr. til Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.
Lignende afgørelser