Landsrettens dom i sag om betaling for advokatbistand

Denne sag omhandler en tvist mellem en advokat (Appellant, tidligere Sagsøger) og en tidligere klient (Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte) vedrørende et udestående honorar for advokatbistand.

Sagens Baggrund

Appellant havde anket en dom fra Frederikssund Ret, hvor han havde krævet, at Appelindstævnte skulle betale 93.750 kr. med tillæg af renter fra den 22. december 2001. Appelindstævnte påstod stadfæstelse af byrettens dom, som havde frifundet ham.

Appellants Forklaring

Appellant forklarede, at den omtalte faktura af 14. december 2001 ikke var den første regning, han havde udskrevet til Appelindstævnte. Han henviste til en tidligere nota på 5.000 kr. fra februar 2001, som Appelindstævnte havde betalt. Han oplyste desuden, at han havde udført andet, større arbejde for Appelindstævnte, som han ikke havde faktureret, og at kravet herfor nu ville være forældet. Han havde ikke rykket for betaling af den omtalte faktura, da han antog, at Appelindstævnte ikke havde penge. Sagen blev anlagt for at afbryde forældelse. Appellant huskede et møde med Appelindstævnte kort før domsforhandlingen i en anden sag ("Person 2-sagen"), hvor Appelindstævnte fremlagde materiale, men der blev ikke talt om betaling.

Appelindstævntes Forklaring

Appelindstævnte forklarede, at han på et møde i januar 2003 med Appellant indgik en aftale, som var afgørende for ham på grund af økonomiske vanskeligheder. Hans ægtefælle deltog i mødet. Efter mødet sendte han en skrivelse af 16. januar 2003, hvori han bekræftede aftalen og vedlagde bilag. Han bemærkede, at Appellant havde haft dette bilagshæfte under domsforhandlingen i Sø- og Handelsretten, hvilket indikerede, at Appellant måtte have modtaget brevet. Han fastholdt, at gamle tilgodehavender ikke blev drøftet på mødet, og at aftalen skulle omfatte det hele, uden at Appellant nævnte en ubetalt regning fra december 2001.

Vidneforklaring

Et vidne, Appelindstævntes ægtefælle, bekræftede at have deltaget i mødet hos Appellant for at få afklaret det skyldige beløb, da de ellers måtte lukke deres virksomhed. Vidnet bekræftede, at den beskrevne aftale blev indgået, og at hun selv hjalp med at kopiere de bilag, der blev sendt til Appellant med skrivelsen af 16. januar 2003.

Parternes Synspunkter

Parterne fastholdt de samme synspunkter, som de havde fremsat for byretten.

Landsrettens Afgørelse og Begrundelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom og frifandt dermed Appelindstævnte for kravet om betaling. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

Manglende Modtagelse af Faktura

• Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at fakturaen af 14. december 2001 ikke kunne anses for at være kommet frem til Appelindstævnte.

Manglende Bevis for Aftale og Brevmodtagelse

• Appelindstævnte havde ikke godtgjort, at Appellant havde modtaget skrivelsen af 16. januar 2003, hvori en aftale angiveligt blev bekræftet.
• Der var heller ikke ført bevis for, at der var indgået en aftale om betaling for tidligere udført arbejde, som Appelindstævnte påstod.
• Dette skyldtes, at beviset ikke blev anset for ført gennem fremlæggelsen af udskriften af skrivelsen af 16. januar 2003 sammenholdt med Appelindstævntes og hans ægtefælles forklaringer, da Appellant benægtede modtagelse og aftale.

Appellants Passivitet

• Landsretten lagde vægt på, at Appellant ikke konsekvent havde debiteret Appelindstævnte for udført arbejde.
• Da begge parter var erhvervsdrivende med et særligt behov for afklaring af deres mellemværende, fandt retten, at Appellant havde udvist retsfortabende passivitet.

Domskonklusion

Byrettens dom blev stadfæstet, og Appellant blev pålagt at betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Appelindstævnte for landsretssagen. Beløbet skulle betales inden 14 dage efter domsafsigelsen.