Sag om mangelfuld rådgivning ved omtegning af pensionsordning i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse

Klageren havde en pensionsordning i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) og klagede over selskabets afvisning af at udbetale erstatning for mangelfuld rådgivning i forbindelse med en omtegning af pensionsordningen i 2011. JØP tilbød medlemmerne at omtegne deres pensionsordning fra en ydelsesgaranti mod at få tilskrevet en andel af selskabets ufordelte reserver. Klageren accepterede tilbuddet og omtegnede sin ordning med virkning fra 1/1 2012. Hun benyttede efterfølgende muligheden for at konvertere en del af den løbende pensionsydelse til en supplerende engangsydelse, som hun begærede udbetalt den 1/2 2013. Klageren var utilfreds med størrelsen af engangsydelsen, da den var mindre end forventet, og mente, at selskabet havde handlet ansvarspådragende ved ikke at informere hende om, at omtegningsbonussen kun blev tilskrevet de løbende ydelser og ikke den supplerende engangsydelse.

Klageren anførte, at hun ikke havde fået tilstrækkelige oplysninger om konsekvenserne af omtegningen for engangsydelsen, og at JØP burde have undersøgt de skattemæssige konsekvenser af bonustilskrivning til engangsydelsen. Hun henviste til Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 34 og anførte, at JØP havde et rådgiveransvar/professionsansvar.

Selskabet afviste klagerens krav med henvisning til, at klageren ved omtegningen var blevet stillet økonomisk bedre, og at selskabet havde givet alle medlemmer et fyldestgørende grundlag for at træffe beslutning om omtegning. Selskabet anførte, at omvalgsmaterialet var blevet præsenteret for Finanstilsynet og udvalgte kundegrupper. JØP henviste til, at der var lagt en oplysning på hjemmesiden den 23. november 2011 om, at omtegningsbonus fra engangsydelsesopsparingen blev anvendt til løbende pension af skattemæssige årsager. Selskabet bestred, at det ikke var muligt at få oplysning om behandlingen af engangsydelsen.

Klageren fastholdt, at JØP havde handlet ansvarspådragende ved at undlade at oplyse om konsekvenserne for engangsydelsen og ved ikke at undersøge de skattemæssige konsekvenser. Hun anførte, at hun ville lide et tab, hvis hun døde inden for de næste 20 år, og at JØP forsætligt havde unddraget sig sit rådgiveransvar.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav. Nævnet fandt, at Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) ikke havde givet klageren en berettiget forventning om, at en del af bonussen ville blive tilskrevet engangsydelsen. Nævnet lagde vægt på, at engangsydelsen ikke var opgjort i det talmateriale, klageren havde adgang til, og at klageren var klar over, at valget blev foretaget uden kendskab til engangsydelsens størrelse. Derudover havde selskabet givet visse oplysninger om engangsydelsen på sin hjemmeside inden for omvalgsfristen.

Nævnet fandt, at selskabets information om den fremtidige størrelse af engangsbeløbet ved et omvalg havde været mangelfuld, og at selskabet efter omstændighederne ville kunne ifalde ansvar herfor. Selskabet havde ikke af egen drift givet medlemmerne information om, at overgangen til et ændret beregningsgrundlag for nogle medlemmer kunne betyde, at den supplerende engangsydelse blev mindre. Klageren fik heller ikke denne oplysning ved telefonisk henvendelse, og informationen blev først tilgængelig den 23/11 2011 på selskabets hjemmeside.

Nævnet bemærkede, at der efter dansk retspraksis ikke ydes erstatning for skuffede forventninger, og at det anførte beløb på 25.247 kr. ikke kunne betragtes som et tab i erstatningsretlig henseende, men som en skuffet forventning. Klageren havde valget mellem at blive i den gamle ordning eller at gå over i den nye ordning, og kunne derfor ikke kræve elementer fra begge ordninger. Den mindre engangsydelse i den nye ordning havde betydet, at klagerens løbende ydelser i den nye ordning var blevet højere, end de ellers ville være. Klagerens eventuelle tab kunne derfor alene relateres til en mere gunstig beskatning af engangsydelsen end af den løbende ydelse, men dette tab var af en sådan afledt karakter, at klageren ikke havde krav på erstatning herfor.

Nævnet udelukkede ikke, at selskabets mangelfulde rådgivning kunne betyde, at klageren kunne træde tilbage fra sit omvalg, men da klageren ikke havde nedlagt påstand om dette, tog nævnet ikke stilling til spørgsmålet.