Afgørelse om stop af invalidepension og præmiefritagelse pga. manglende dokumentation for erhvervsevnetab

Klageren klager over, at SEB Pension har standset udbetaling af invalidepension og præmiefritagelse. Klageren har en livsforsikring med dækning for erhvervsevnetab i SEB Pension. Selskabet henviser til, at klageren ikke har godtgjort, at hans generelle erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad.

Forsikringen dækker, hvis klageren mister mindst 2/3 af sin fulde erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykke.

Klageren, født i 1962, har Morbus Crohn og var fuldtidssygemeldt fra 16/8 2011 til 14/10 2011, derefter deltidssygemeldt indtil 31/10 2013, hvor han blev afskediget med fratrædelse 30/4 2014. Selskabet ydede midlertidig dækning fra 1/5 2012 til 1/3 2013, hvorefter ydelserne blev stoppet.

Klagerens påstand og argumenter

• Selskabet skal anerkende, at klageren er berettiget til præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension fra 1/3 2013.
• Klageren har Morbus Crohn og følgevirkninger af medicin.
• Speciallæge har konstateret, at klageren kun kan arbejde få timer, hvorefter massiv træthed indtræder.
• Klagerens forhold har ikke ændret sig siden perioden, hvor selskabet vurderede erhvervsevnen til at være nedsat med minimum 2/3.
• Klageren taber indkomst ved kun at arbejde 10 timer ugentligt.

Selskabets påstand og argumenter

• Klagerens generelle erhvervsevne har ikke været nedsat med mindst 66 2/3 % siden 1/3 2013.
• Klagers gener er ikke den oprindeligt diagnosticerede sygdom, Morbus Crohn, men mere maveproblemer, træthed og ledsmerter.
• Træthedsfornemmelsen er en ren subjektiv oplevelse.
• Klageren har oppebåret fuld løn i sit hidtidige arbejde frem til og med juni 2013.
• Klageren kan arbejde 15 timer, men afstår herfra for at oppebære ca. 13.000 kr. månedligt fra SEB Pension.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne var nedsat til 1/3 af den fulde erhvervsevne. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde været arbejdsprøvet med relevante skånehensyn, og at det af speciallægenotatet fremgik, at klagerens tarmsygdom var stationær med kroniske forandringer. Lægen vurderede, at klageren med de rette fysiske skånehensyn kunne arbejde nogle få timer dagligt, men denne vurdering var alene baseret på klagerens egne oplysninger, og lægen kunne ikke angive det præcise timeantal.

På denne baggrund kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at udbetale invaliderente og yde præmiefritagelse efter den 1/3 2013. Det forhold, at klageren kun havde været i stand til at arbejde 10 timer ugentligt i sit nuværende job, kunne ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.