PFA Pension: Afslag på invalidepension grundet manglende bevis for erhvervsevnetab

Klageren havde en pensionsordning med dækning for erhvervsevnetab i PFA Pension og klagede over, at selskabet havde afvist at yde dækning ved tab af erhvervsevne. Selskabet henviste til, at klageren ikke havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad.

Sagens baggrund

• Klageren, født i 1953 og uddannet elektriker, havde i en lang årrække arbejdet som IT-administrator.
• Han havde i mange år lidt af synsforstyrrelser og slidgigt i begge knæ, og i 2008 fik han konstateret degenerative forandringer og spinalstenose i nakken.
• Selskabet havde bevilget midlertidige invalideydelser og præmiefritagelse fra henholdsvis marts og april 2007, men standsede udbetalingerne pr. 1/11 2014.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at PFA havde stoppet hans invalidepension på et forkert grundlag, idet de så bort fra hans synsproblemer og undlod at undersøge hans neurologiske og gigtproblemer, som blev forværret løbende. Han henviste til en erhvervsafklaring fra 2007, der konkluderede, at det ikke var realistisk, at han kunne vende tilbage til et administrativt job.
• PFA Pension anførte, at betingelserne for udbetaling ved tab af erhvervsevne ikke var opfyldt, da klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen eller mere. Selskabet henviste til lægelige oplysninger, der viste, at klageren med de rette skånehensyn ville være i stand til at arbejde mere end halv tid.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold. Nævnet begrundede afgørelsen med, at klageren ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1/11 2014. Nævnet lagde vægt på, at klageren kun var arbejdsprøvet i begrænset omfang i 2007, og at det foreliggende lægelige materiale ikke beviste, at hans nakke-, knæ- og synsgener havde et omfang, der forhindrede ham i at tjene mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Det forhold, at selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser til klageren i en længere årrække, kunne ikke føre til et andet resultat.