Nedsættelse af boligydelse grundet tilrettelagt lejeaftale mellem mor og datter i andelsbolig

En 73-årig pensionist, der modtog boligydelse som lejer, stod over for en omdannelse af sit boligkompleks til en andelsboligforening. Hun valgte at overdrage sin andelslejlighed til sin datter og fortsætte som lejer med datteren som udlejer. Begrundelsen var manglende midler til indskud og besvær med vedligeholdelse.

Lejekontrakten med datteren medførte en stigning i den månedlige husleje fra 2.258 kr. til 3.195 kr., hvilket svarede til datterens boligafgift. Kommunen meddelte pensionisten, at boligydelsen ville blive omregnet og nedsat til 40 % af det beregnede beløb, da lejeaftalen blev vurderet til at være tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligydelse som lejer frem for som andelshaver.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Pensionisten klagede til Ankestyrelsen, idet hun anførte, at huslejen på sigt ville være den samme som for andelshavere, og at hun ikke opnåede den formueforøgelse, som en andelshaver ville. Sagen blev behandlet principielt for at belyse omstændighederne, hvorunder en lejeaftale i en andelsbolig kan anses for tilrettelagt med henblik på boligstøtte.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen med rette havde nedsat boligydelsen til pensionisten med virkning fra 1. juli 2002.

Styrelsen lagde vægt på, at særlige forhold omkring pensionistens afståelse af andelen til sin datter og den efterfølgende lejeaftale sandsynliggjorde, at aftalen var tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte, jf. Boligstøtteloven § 15. Dette var i overensstemmelse med By- og Boligministeriets meddelelse nr. 42 af 3. april 2001.

Ankestyrelsens begrundelse

Ankestyrelsen lagde til grund, at pensionisten ville være berettiget til en mindre boligydelse som andelshaver end som lejer. Styrelsen fremhævede følgende afgørende punkter:

• Pensionisten valgte at overdrage sin andelsbolig til sin datter, som derefter udlejede boligen til hende.
• Huslejen blev forhøjet betydeligt fra 2.258 kr. til 3.195 kr. i forbindelse med overdragelsen, uden at boligen blev forbedret eller lejevilkårene væsentligt forbedret.
• Pensionisten kunne have fortsat som lejer i andelsboligforeningen eller hos den tidligere administrator til en husleje, der ikke afveg væsentligt fra den oprindelige husleje (2.272 kr.).
• De nære familiemæssige bånd mellem pensionisten og datteren kunne have betydning for interessen i huslejens størrelse.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om nedsættelse af boligydelsen. Kommunen havde relativt frie rammer til at afgøre, om der skulle ydes boligydelse og efter hvilke kriterier, og det var ikke kritisabelt, at pensionisten blev ligestillet med andre beboere, der havde valgt at overtage deres lejlighed som andelsbolig.