Boligstøtte - fradrag for erhvervsmæssig anvendelse af værelse

En førtidspensionist, der boede alene, søgte om boligstøtte. Kommunen traf afgørelse om, at der skulle ske fradrag i boligstøtten, da borgeren havde angivet, at en del af boligen blev anvendt til erhverv.

Borgeren klagede til det sociale nævn og anførte, at værelset blev anvendt både privat og til erhverv. Han fremhævede, at SKAT ikke godkendte fradrag for udgifter til lokalet i hans virksomhedsregnskab, da arbejdet udelukkende foregik via en bærbar PC, som også blev anvendt privat, og ikke krævede speciel indretning af rummet.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at boligstøttelovens formål var at yde hjælp til almindelig privat bolig, og ikke til erhvervsmæssig anvendelse. De påpegede desuden, at der var forskellige hensyn bag skattelovgivningen og boligstøtteloven.

Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen for at afklare, om arbejde udført med en bærbar computer i hjemmet medfører fradrag i boligydelsen, når der ikke skattemæssigt foretages fradrag for udgifter til værelset.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at foretage fradrag i borgerens boligstøtte, selvom et værelse blev anvendt til erhverv, når det samtidig blev anvendt som bolig. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen for ny beregning af boligydelsen.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der ikke var hjemmel i Lov om individuel boligstøtte § 10, stk. 7 eller Lov om individuel boligstøtte § 12, stk. 5 til at foretage fradrag i den samlede boligudgift eller i antallet af kvadratmeter som følge af reglen om fradrag, når et eller flere værelser blev fremlejet, fremlånt, udlejet eller anvendt til erhverv.

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende forhold:

• Borgeren anvendte værelset både til erhverv og som bolig.
• Hans erhvervsmæssige beskæftigelse var et supplement til hans højeste førtidspension og blev udført ved en PC i værelset.
• Han kunne ikke skattemæssigt få fradrag for udgifterne til værelset.