Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten: Fradrag for købsmoms af telefon- og arbejdsværelsesudgifter – Journalnr. 19-0031478

Dato

31. oktober 2019

Hoved Emner

Moms

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Momsfradrag, Købsmoms, Telefonudgifter, Arbejdsværelse, Privat anvendelse, Hjemmevirksomhed, Skønsmæssig ansættelse

Sagen omhandler en virksomhed, der drives fra ægtefællernes private bopæl, og drejer sig om fradrag for købsmoms af udgifter til telefon og arbejdsværelse (el og vand) for afgiftsperioden 2017. Virksomheden, der beskæftiger sig med bogføring og årsregnskaber, havde fratrukket moms af udgifter til bredbånd, TV, fastnettelefon og mobiltelefoner samt el og vand til arbejdsværelset.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms på 2.518 kr. vedrørende telefonudgifter og 2.298 kr. vedrørende arbejdsværelsesudgifter. Begrundelsen var, at en del af telefonudgifterne (TV-abonnement, fastnettelefon og private mobiltelefoner) blev anset for private udgifter, der ikke var fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1a og Ligningsloven § 16, stk. 1. For erhvervstelefonerne blev der foretaget en skønsmæssig regulering på 50 % for privat anvendelse i henhold til Momsloven § 38, stk. 2. Vedrørende arbejdsværelset blev fradrag for el og vand nægtet med henvisning til Momsloven § 42, stk. 1, nr. 2, da udgifterne vedrørte drift af boligen for virksomhedens indehaver.

Klagerens opfattelse

Virksomheden påstod, at der skulle godkendes fradrag for købsmoms af telefonudgifter på 3.170 kr. og arbejdsværelsesudgifter (el og vand) på 3.470 kr. Klageren argumenterede for, at fastnettelefonerne udelukkende blev anvendt firmamæssigt, og at TV-service ikke skulle indgå i firmaregnskabet. Vedrørende el og vand til arbejdsværelset fastholdt klageren fradrag, idet der var to kontorer og et tilhørende toilet til kunder, og at elforbruget var højere end Skattestyrelsens skøn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelse for afgiftsperioden 2017:

KlagepunktSkattestyrelsens afgørelseKlagerens opfattelseLandsskatterettens afgørelse
Fradrag for købsmoms af udgifter til telefon1.325 kr.3.170 kr.2.650 kr.
Fradrag for købsmoms af udgifter til arbejdsværelse (el og vand)0 kr.3.470 kr.0 kr.

Telefon

Landsskatteretten bemærkede, at det i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt. Retten fandt, at der ikke kunne godkendes fradrag for købsmoms på 126 kr. vedrørende private telefoner, da disse udgifter ikke var afholdt som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter. Ligeledes blev fradrag for købsmoms på 394 kr. vedrørende fastnettelefonabonnement nægtet, da ægtefællerne ikke havde godtgjort erhvervsmæssig anvendelse, især da der blev anvendt to andre mobiltelefoner i virksomheden. Reguleringen vedrørende nægtelse af momsfradrag for udgifter til TV med 673 kr. var accepteret af ægtefællerne som en privat udgift.

Vedrørende Skattestyrelsens skønsmæssige nægtelse af fradrag for en andel af købsmomsen på erhvervstelefonerne med 1.325 kr., fandt Landsskatteretten, at der ikke skulle foretages en skønsmæssig fordeling af afgiften i henhold til Momsloven § 38, stk. 2. Dette skyldtes, at ægtefællerne udover erhvervstelefonerne havde to andre mobiltelefoner samt en fastnettelefon, hvilket indikerede, at erhvervstelefonerne udelukkende havde været anvendt i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. Der blev derfor godkendt fradrag for den fulde købsmoms på 2.650 kr. for erhvervstelefonerne, hvilket medførte en ændring af Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt med yderligere 1.325 kr.

Arbejdsværelse (el og vand)

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af momsfradrag for udgifter til el og vand vedrørende arbejdsværelset. Dette var i overensstemmelse med Momsloven § 42, stk. 1, nr. 2, som fastslår, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb m.v., der vedrører anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale.

Retten lagde vægt på, at virksomheden drives fra ægtefællernes private bopæl, og at ægtefællerne ikke havde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de anvendte lokaler havde en så speciel indretning, at privat anvendelse ikke var mulig. Der blev henvist til, at der var direkte adgang til lokalerne fra opholdsstuen, og at lokalerne ifølge det oplyste var indrettet som almindelige kontorer. Da det ikke var godtgjort, at lokalerne udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt, kunne der ikke fratrækkes moms af udgifterne til vand og el.

Lignende afgørelser