Klageadgang vedrørende afslag på fortsat rente- og afdragsfrihed på beboerindskudslån

En borger, der i 1999 fik bevilget et lån til beboerindskud, anmodede i oktober 2003 sin kommune om fortsat rente- og afdragsfrihed på lånet. Kommunen afslog anmodningen med henvisning til, at borgerens økonomiske forhold ikke var væsentligt ændret, jf. Boligstøtteloven § 58, stk. 3.

Det sociale nævn afviste at behandle sagen. Nævnet begrundede afvisningen med, at kommunens afgørelser om rente- og afdragsfrihed ud over 5 år ikke kunne påklages til nævnet, jf. Boligstøtteloven § 73. Nævnet fastholdt, at klagereglerne i den oprindelige lånebevilling var ukorrekte.

Ankestyrelsen behandlede sagen principielt for at afklare, om der er klageadgang til det sociale nævn vedrørende en kommunes afgørelse om rente- og afdragsfrihed for et boligindskudslån efter Boligstøtteloven § 58, stk. 3 og Boligstøtteloven § 73.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til det sociale nævn til ny behandling og afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fastslog, at kommunens afgørelse om afslag på rente- og afdragsfrihed ud over 5 år kunne påklages til det sociale nævn. Klagen over kommunens afgørelse var hjemlet i Boligstøttelovens klagebestemmelse, som omfatter afgørelser om boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud efter Boligstøtteloven §§ 55-57, Boligstøtteloven § 60a, Boligstøtteloven § 64b, Boligstøtteloevens § 64e, Boligstøtteloven § 66 og Boligstøtteloven § 67.

Selvom Boligstøtteloven § 58, stk. 3 ikke er direkte nævnt i klagebestemmelsen, er afgørelser om beboerindskudslån efter Boligstøtteloven §§ 55-57 det. En afgørelse om fortsat rente- og afdragsfrihed er tæt forbundet med det tidligere bevilgede beboerindskudslån, da den vedrører tilbagebetaling og afvikling af lånet. Denne tætte forbindelse medførte, at afgørelsen efter Boligstøtteloven § 58, stk. 3 kunne påklages.

Ankestyrelsen lagde vægt på:

• Længerevarende administrativ praksis, der antog klageadgang for afgørelser truffet efter Boligstøtteloven § 58.
• En vejledende udtalelse fra Bygge- og Boligstyrelsen af 28. marts 1995, der fastslog, at klageadgangen også omfatter kommunale afgørelser om forrentning og tilbagebetaling af pligtlån efter Boligstøtteloven §§ 55-57, idet Boligstøtteloven § 73 skal forstås som omfattende samtlige kommunale afgørelser vedrørende disse lånetyper.
• Sammenligningen med klagereglerne for en kommunes afgørelse om afskrivning af tilbagebetalingskrav om boligstøtte efter Boligstøtteloven § 51. Begge tilfælde handler om afvikling af et krav mod borgeren.

Det blev konkluderet, at da der er indført en udtrykkelig ankebegrænsning vedrørende afskrivning af kravet på boligstøtte (Boligstøtteloven § 51 og Boligstøtteloven § 73), støttede nødvendigheden af denne eksplicitte begrænsning, at sammenlignelige afgørelser – hvor der ikke var indsat en ankebegrænsning – som hovedregel kunne påklages efter Boligstøtteloven. Derfor måtte det ud fra en modsætningsslutning antages, at der var ankeadgang vedrørende en afgørelse efter Boligstøtteloven § 58, stk. 3, som ikke udtrykkeligt var undtaget fra påklage.