Tvist om invaliderentes størrelse: Krav om 80% af aktuel løn mod SEB Pension

En forsikringstager klagede over, at hendes pensionsselskab, SEB Pension, afviste at anerkende, at hendes dækning for tab af erhvervsevne (invaliderente) skulle udgøre 80 % af hendes til enhver tid gældende årsløn.

Sagens baggrund og aftaleindgåelse

I 1990 indtrådte klageren i en pensionsordning hos det daværende Codan Forsikring (nu SEB Pension). I forbindelse med indtrædelsen valgte hun en invaliderente på 138.535 kr., hvilket præcist svarede til 80 % af hendes årsløn på det tidspunkt. Valget skete i henhold til en overenskomst, der fastsatte, at invaliderenten 'ved indtræden i ordningen' skulle udgøre mellem 40 % og 80 % af årslønnen.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren, repræsenteret ved sin advokat, gjorde gældende, at den oprindelige aftale om 80 % dækning skulle forstås som en dækning, der til enhver tid skulle svare til 80 % af hendes aktuelle løn. Hun henviste til, at præmien løbende blev reguleret i takt med hendes lønudvikling, og at policetillæg angav, at ydelser ved tab af erhvervsevne blev reguleret på baggrund af den aftalte procent af gagen.

Selskabets påstand: SEB Pension afviste kravet med flere centrale argumenter:

• Aftalens ordlyd: Aftalen om 80 % dækning gjaldt kun lønnen ved indtræden i 1990, ikke løbende.
• AMB-indførelse: Indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag (AMB) i 1994 medførte en generel og proportional nedsættelse af ydelserne for kunder, der ikke valgte at supplere deres indbetalinger, hvilket klageren ikke gjorde.
• Systembegrænsninger: Før 2003 havde selskabets systemer ikke teknisk mulighed for at fastholde en fast procentdel af lønnen. Fra 2003 blev dækningen omregnet til en procentdel (74,56 %), som fremadrettet skulle have været grundlaget for regulering.
• Passivitet og forældelse: Selskabet hævdede, at klageren havde udvist retsfortabende passivitet ved ikke at reagere før 2009, selvom hun løbende modtog årsopgørelser, der viste en dækningsprocent lavere end 80 % (især efter 2003). Desuden blev det anført, at et eventuelt krav var forældet.

Forløbet op til klagesagen

Klageren henvendte sig første gang til selskabet om uoverensstemmelsen i 2009 og igen i 2011. Efterfølgende korrespondance mellem klagerens advokat og selskabet førte til, at selskabet anerkendte en fejl i deres system fra 2003-2008 og tilbød at forhøje dækningen fra 72,56 % til 74,56 % med tilbagevirkende kraft. Klagerens advokat afviste selskabets argumenter om passivitet og forældelse og henviste til, at forældelse reguleres af Forsikringsaftaleloven § 29 sammenholdt med Forældelsesloven § 8. Parterne indgik en aftale om at suspendere forældelsen for ikke-forældede krav, mens sagen blev drøftet, men kunne ikke opnå enighed om det fulde krav på 80 % dækning.

Klageren får ikke medhold

Ankenævnet lagde til grund, at det ved forsikringens tegning i 1990 blev aftalt, at dækningssummen for invaliderenten skulle udgøre 80 % af klagerens årsløn på tidspunktet for hendes indtræden i pensionsordningen. Nævnet baserede dette på brevet fra arbejdsgiveren, selskabets tilbud og den udstedte police, hvor beløbet præcist svarede til 80 % af den daværende løn.

Det centrale spørgsmål var herefter, om aftalen indebar, at invalideydelsen løbende skulle reguleres til at udgøre 80 % af klagerens aktuelle løn.

• Selskabet redegjorde for, at dækningen fra 1990 til 2003 blev reguleret under hensyntagen til bl.a. indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget (AMB) i 1994, og at dækningen siden 2003 var blevet reguleret med udgangspunkt i en procentsats på 74,56 %.
• Efter en samlet vurdering af sagens dokumenter, herunder policetillægget af 12. november 2009, fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at aftalen indeholdt en forudsætning om, at invalideydelsen efterfølgende skulle reguleres til 80 % af hendes aktuelle gage.

På den baggrund blev klagerens krav afvist.