Sampension KP Livsforsikring A/S – Afslag på invalidepension og præmiefritagelse

Klageren havde en 3 i 1 Livspension i Sampension KP Livsforsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at udbetale invalidepension og yde præmiefritagelse.

Sagens baggrund

Selskabet havde udbetalt invalidesummen, men afviste at udbetale invalidepension og yde præmiefritagelse, da klagerens erhvervsevne af helbredsmæssige grunde var varigt nedsat med 2/3, da hun overgik til 3 i 1 Livspension, jf. pensionsregulativets § 7, litra B. Forsikringen giver ret til præmiefritagelse og udbetaling ved tab af erhvervsevne, hvis klagerens erhvervsevne nedsættes varigt til 1/3 eller mindre af den fulde erhvervsevne. Der er en karensperiode på 3 måneder.

Klageren, født i 1971, er kontoruddannet og har arbejdet som kontorfuldmægtig og afdelingsleder. Hun overgik til 3 i 1 Livspension den 1. oktober 2010. Hun blev sygemeldt den 27. april 2011 på grund af angst, depression og stress og opsagt med fratræden den 1. juli 2012. Den 1. april 2013 blev hun tilkendt førtidspension.

Klagerens påstande

Klageren anførte, at hendes varige erhvervsevnetab først indtrådte efter overflytningen til 3 i 1 livspension den 1. oktober 2010. Hun mente, at Sampension skulle revurdere deres afgørelse og anerkende, at hun ikke havde mistet 2/3 erhvervsevne i alle erhverv ved overgangen til 3 i 1 livspension den 1. oktober 2010, og herefter udbetale invaliderenten og give præmiefritagelse på hendes pensionsordning.

Selskabets argumenter

Selskabet henviste til pensionsregulativets § 5B, der fastslår, at erhvervsevnen skal være varigt nedsat med mindst 2/3 i ethvert erhverv på grund af sygdom eller ulykke. De henviste også til § 7B, som omhandler delvis generel begrænsning, hvor der ikke er ret til dækning ved erhvervsevnetab, hvis medarbejderen ved overgangen til 3i1 Livspension har en erhvervsevne, der ud fra helbredsmæssige kriterier varigt er nedsat med 2/3 eller mere.

Selskabet anførte, at klageren aktivt valgte at overgå til 3 i 1 Livspension den 1. oktober 2010, og at hun siden 18-års alderen havde lidt af depression og angst. Hun havde været i mangeårig behandling med antidepressiv medicin, og alle forsøg på nedtrapning forværrede hendes tilstand. Hun havde flere sygemeldinger på grund af angst og depression lige inden overgangen til 311 Livspension og igen kort tid efter omvalget. Selskabet vurderede derfor, at klagerens erhvervsevne ud fra rent helbredsmæssige kriterier var nedsat med mindst 2/3 i alle erhverv, da hun valgte at overgå til 3i1 Livspension.

Ankenævnet fandt, at klagerens erhvervsevnetab havde sammenhæng med hendes lidelser forud for overgangen til 3 i 1 Livspension. Derfor var selskabet berettiget til at afslå dækning under henvisning til den generelle begrænsning i pensionsregulativets § 7, litra B, hvorefter de lidelser, der er opstået efter overgangen til 3 i 1 Livspension, ikke må have sammenhæng med det erhvervsevnetab, som den forsikrede havde ved overgangen.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.