Afvisning af dækning for tyveri på grund af manglende bevis for indbrud og kravets omfang

Klageren havde en Familieforsikring II i Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist dækning for tyveri fra hendes bolig. Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde bevist, at der var sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Klageren havde tidligere klaget over skader på bygningen efter et indbrud i garagen (sag nr. 83.924), men fik ikke medhold, da nævnet ikke fandt det bevist, at der var sket en dækningsberettigende skade.

Selskabet anførte, at det var vanskeligt at danne sig et overblik over klagen og de involverede sager. Klageren havde anmeldt tre indbrud (2010 og to i 2011) samt to tyverier (2008 og 2009). Selskabet manglede oplysninger om skadedatoer, fremgangsmåder, opgørelser over stjålne genstande og dokumentation.

Selskabet henviste til, at klageren i forbindelse med indbruddene i 2011 ikke havde anmeldt skader på bygningen. Selskabet henviste desuden til ankenævnssag 83924 vedrørende revner i væggene, hvor selskabet havde fået medhold.

Klageren anmeldte telefonisk begge indbrud i 2011 den 22. juli 2011, men kunne ikke oplyse præcise datoer. Selskabet modtog først en anmeldelse fire måneder senere uden skadedatoer og med et politijournalnummer fra 2010. En taksator bad klageren om en specificeret liste med dokumentation og samtykke til at indhente oplysninger fra politiet.

Klageren sendte en liste over stjålne ting i december 2011, men oplyste, at politikvitteringen var stjålet. Taksator bad om en specificeret liste og dokumentation. Efter at have modtaget samtykke i februar 2012 gennemgik taksator politiets sagsakter og konstaterede uoverensstemmelser mellem klagerens oplysninger til politiet og selskabet. Nogle af tingene var meldt stjålet flere gange.

En politirapport fra marts 2011 angav et gerningstidspunkt på to måneder (1. januar - 1. marts 2011). Klageren havde sendt anmeldelser til flere politistationer med oplysninger om mistænkelige personer og køretøjer. I brevet til politiet anmeldte klageren tyveri af diverse genstande, herunder julegaver, DVD'er, trådhegn, porcelænskummer, køkkenrulleholdere, nylontrusser, knivblokke, makrel, færdigmad, vaskeskind, porcelænskander og fade. På brevets bagside anmeldtes tyveri af en grøn skraldespand og et trådhegn forøvet for 2-3 år siden.

I et brev til en politimand anførte klageren tyveri af smykker, perler, familiefotos, malerier, sølvtøj, gamle mågeglas, figurer, petroleumslamper, afdød søns ting, Märklin tog, Fleischmann tog, biler, fiskekroge, antik vugge, afdød mands rulamsfrakke, hat og skindjakke samt barnebarns udstyr. Klageren rettede mistanken mod flere køretøjer og personer.

En politirapport fra juli 2010 omhandlede et indbrud, hvor der var stjålet elektronik, sølvtøj, porcelæn og telte. Politibetjenten konstaterede, at der var mange ting og ragelse i huset, hvilket vanskeliggjorde fremkommeligheden. Klageren oplyste, at der var fjernet porcelæn og telte. Hun viste også gamle sikringer til frysere, der var skiftet ud. Klageren oplyste, at nøgler til et pengeskab og garageporte var forsvundet. Gerningsstedsundersøgelsen viste ingen tegn på indbrud.

En politirapport fra august 2009 omhandlede tyveri fra villaen den 23. juli 2009. Klageren forklarede, at en mand havde været hos hende for at reparere hendes TV. Hun havde konstateret, at der manglede 2.000 kr. fra hendes pung og smykker. Klageren oplyste, at de stjålne smykker var meget gamle sølvsmykker.

Taksator konstaterede, at det ikke var muligt at fastslå, hvornår indbruddene skulle have fundet sted. Mange af de stjålne ting stemte ikke overens med anmeldelserne, og flere genstande gik igen i tidligere politirapporter.

Selskabet fastholdt afvisningen, da de ikke havde modtaget de ønskede oplysninger. Selskabet mente, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at hun havde været udsat for indbrudstyveri, og at der manglede dokumentation for erstatningskravene.

Klageren anførte, at hun altid havde samlet på gamle smykker og havde over 100 brocher.

Selskabet oplyste, at de havde betalt klagerens advokatregning på 16.875 kr. og ikke forventede yderligere advokatomkostninger.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var sket et dækningsberettigende tyveri eller godtgjort størrelsen af det fremsatte krav. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af dækning. Nævnet bemærkede desuden, at selskabet allerede havde betalt klagerens advokatomkostninger.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.