Afvisning af dækning for tyveri og indbrud på familieforsikring grundet manglende sandsynliggørelse

Klageren havde en familieforsikring hos Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klagede over, at selskabet havde afvist at udbetale erstatning for to tyverier, der angiveligt fandt sted den 24. juli 2011 og den 22. september 2011. Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der var sket de påståede forsikringsbegivenheder.

Selskabets argumentation

• Klageren havde haft 14 skader siden 2006, hvoraf otte var blevet erstattet.
• Vedrørende tyveriet den 24. juli 2011 anmeldte klageren til politiet, at hans møntsamling og en nøgle til en bankboks var stjålet. Klageren mistænkte to personer, herunder sin eks-samlever. Eks-samleveren anmeldte senere samme dag, at hun var blevet udsat for røveri.
• Under politiets efterforskning blev otte mønter og en dolk tilhørende klageren fundet hos en person, der hævdede at have købt dem af eks-samleveren.
• Klageren havde også oplyst til politiet, at han selv havde fundet de stjålne effekter i sin skraldespand.
• Vedrørende indbruddet den 22. september 2011 anmeldte klageren hærværk til politiet, idet en sten var kastet gennem ruden. Han anmeldte først skaden til selskabet den 2. november 2011.
• Klageren forklarede, at han havde set sin tidligere bofælle forlade sit hus, og at bagdøren var brækket op. Han konstaterede, at et guldarmbånd, en sten fra en kongekrone og en russisk lysestage var stjålet.
• Politiet havde ingen registrering af en anmeldelse om indbrud/tyveri, kun om hærværk.
• Selskabet anførte, at klagerens erstatningskrav var udokumenteret, og at det var bemærkelsesværdigt, at klageren havde fremsat erstatningskrav for genstande, der efterfølgende blev hævdet stjålet ved indbruddet den 22. september 2011.

Klagerens argumentation

• Klageren anførte, at selskabet havde blandet de to skader sammen.
• Han forklarede, at han havde fundet mønter i skraldespanden, efter at de først var blevet stjålet.
• Han hævdede, at hans eks-samlever havde sagt, at hun var blevet truet af to mænd, som havde stjålet mønterne og guldarmbåndet.
• Han anførte, at eks-samleveren senere havde fået alle tingene tilbage via nogle "rokkere", men at det senere viste sig, at hun selv havde fundet på historierne.
• Han forklarede, at han havde en aftale med politiet om at lade som om, han intet vidste, mens eks-samleveren boede hos ham.
• Han hævdede, at politiet kunne bekræfte, at der havde været indbrudsmærker på døren, og at en låsesmed havde sikret døren efter indbruddet.
• Han anførte, at et kamera, som var blevet stjålet, var blevet købt af en hæler, hvilket beviste, at der havde været indbrud den 22. september.
• Han mente, at dommen mod eks-samleveren beviste, at tingene havde eksisteret, da hun havde erkendt tyveriet i retten.

Ankenævnet fandt, at forsikringsselskabet var berettiget til at afvise dækning for de to anmeldte tyverier. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var bevist, at genstande til en værdi som påstået var frataget klageren ved et dækningsberettigende tyveri. Nævnets afgørelse udelukker ikke, at en nærmere bevisførelse for en domstol i form af en civil sag mod domfældte kan føre til et andet resultat.