Dom for forsøg på manddrab og legemsangreb af særlig farlig karakter efter voldsepisode ved varmestue

Tidligere Straffe og Personlige Forhold

Begge tiltalte havde tidligere straffe for vold og andre lovovertrædelser. Kriminalforsorgen vurderede, at Tiltalte 1 ikke var egnet til samfundstjeneste eller en betinget dom. Tiltalte 2 havde også en nylig dom med en advarsel om udvisning, som retten tog i betragtning i strafudmålingen for nærværende sag.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten lagde til grund, baseret på de tiltaltes og vidners forklaringer, at der forud for gerningstidspunktet havde været tumult udenfor varmestuen. Tiltalte 2 gik herefter ind på varmestuen.

Tiltalte 2's Forhold (Forhold 2)

Retten fandt, at Tiltalte 2, før han gik ind på varmestuen, var i besiddelse af en sort urtekniv, som Vidne 4 fratog ham og kastede væk. Tiltalte 2 bad om at få kniven tilbage inde på varmestuen, men fik den ikke. Retten lagde til grund, at Tiltalte 2 kom ud fra varmestuen med to kopper i hænderne og slog Tiltalte 1 i hovedet med den ene kop. Dette påførte Tiltalte 1 en behandlingskrævende stjerneformet kvæstningssår, der blev syet med 7 sting.

Retten vurderede, at Tiltalte 2 kunne have undgået yderligere konflikt ved at blive inde på varmestuen. Da han i stedet gik tilbage til området, hvor han måtte forvente at møde Tiltalte 1, og slog Tiltalte 1 i hovedet, før han selv blev angrebet eller vidste, at Tiltalte 1 var bevæbnet, havde han forsæt til at begå vold. Tiltalte 2 kunne derfor ikke påberåbe sig nødværge, jf. Straffeloven § 13, stk. 1 eller Straffeloven § 13, stk. 2. Forholdet blev henført under Straffeloven § 245, stk. 1 på grund af dets farlighed. Tiltalte 2 blev fundet skyldig i forhold 2.

Tiltalte 1's Forhold (Forhold 1)

Retten lagde til grund, baseret på skadernes placering og vidneforklaringer (Vidne 3 og Vidne 10), at Tiltalte 1 svingede macheten flere gange mod Tiltalte 2's hals og ramte ham. Dette resulterede i en 4 cm lang skarprandet læsion, 1 cm dyb, med total overskæring af halsens overfladiske blodåre og en mindre halspulsåre. På baggrund af speciallæge Vidne 1's forklaring og personundersøgelsen af Tiltalte 2 fandt retten, at Tiltalte 2 kunne have været i livsfare.

Retten vurderede, at Tiltalte 1 måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at hans handling med macheten mod Tiltalte 2's hals kunne dræbe ham. Uanset Tiltalte 2's uretmæssige angreb på Tiltalte 1 fandt retten ikke grundlag for at anse Tiltalte 1's handling for nødværge, da handlingen åbenbart gik ud over, hvad der var forsvarligt, jf. Straffeloven § 13, stk. 1. Handlingen kunne heller ikke anses for rimeligt begrundet i skræk eller ophidselse, jf. Straffeloven § 13, stk. 2. Det blev bemærket, at Tiltalte 1 kunne have forladt stedet i stedet for at vente på Tiltalte 2. Tiltalte 1 blev fundet skyldig i forhold 1.

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte 1's Straf

Flertallet af nævninger og dommere (11 stemmer) fastsatte straffen til fængsel i 6 år. Mindretallet (1 stemme) stemte for 7 års fængsel. Retten fulgte flertallets afgørelse, og Tiltalte 1 blev straffet med fængsel i 6 år, jf. Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21, stk. 1 og Straffeloven § 89. Flertallet lagde vægt på, at der hverken forelå formildende eller skærpende omstændigheder, og at forsøg på manddrab i sådanne tilfælde normalt straffes med 6 års fængsel. Mindretallet fandt, at Tiltalte 1's handling med at stå gemt og angribe Tiltalte 2 med en machete var en skærpende omstændighed.

Tiltalte 2's Straf

Samtlige nævninger og dommere (12 stemmer) fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, jf. Straffeloven § 245, stk. 1 og Straffeloven § 89. Retten lagde vægt på, at Tiltalte 2 slog Tiltalte 1 i hovedet med en kop, hvilket resulterede i en behandlingskrævende skade. Under hensyn til voldens karakter, Tiltalte 2's tidligere straffe og personlige forhold, fandt retten ikke grundlag for en helt eller delvist betinget straf.

Da forholdet i nærværende sag blev begået før en tidligere dom afsagt den 28. maj 2024, hvor Tiltalte 2 blev idømt fængsel i 3 måneder og en advarsel om udvisning, skulle spørgsmålet om udvisning afgøres efter princippet i Straffeloven § 89. Retten i Herning ville ikke have truffet en anden afgørelse vedrørende udvisning, hvis nærværende forhold var blevet bedømt under den tidligere sag. Derfor traf retten ikke en ny afgørelse om udvisningsadvarsel.

Tiltalte 1 har været frihedsberøvet siden den 22. maj 2023.

Erstatning

Dommer 1 og Dommer 2 udtalte, at Tiltalte 2's krav om godtgørelse for svie og smerte ikke var tilstrækkeligt dokumenteret til påkendelse under straffesagen og henviste denne del af kravet til Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål, jf. Retsplejeloven § 992. Den øvrige del af kravet, 1.775 kr. for ødelagt tøj, blev taget til følge med procesrente fra den 29. oktober 2024.

Dommer 3 var enig i erstatning for ødelagt tøj (1.775 kr. skønsmæssigt fastsat) og fandt, at lægeudtalelsen af 13. juni 2023 (der viste sygemelding i mindst 12 uger) og Tiltalte 2's forklaring om sygeforløbet var tilstrækkelig dokumentation for svie og smerte i 107 dage (24.610 kr.). Dommer 3 stemte derfor for at tilkende Tiltalte 2 det fulde erstatningskrav på 26.385 kr. Afgørelse blev truffet efter stemmeflertallet.

Domslut

I lejligheden, hvor der lå en køkkenkniv med et 20,5 cm langt blad fremme på sofabordet, fortsatte de verbale trusler. T forklarede, at han i frygt for sit liv tog kniven og stak F gentagne gange. F blev påført mindst 10 stiksår i halsen, ansigtet, armhulen og låret, men var ikke i konkret livsfare ifølge lægelige udtalelser.

Byrettens vurdering

Københavns Byret frifandt T, idet et flertal (5 nævninger og 3 dommere) fandt det betænkeligt at statuere forsæt til manddrab (Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21), og i stedet henførte forholdet under grov vold (Straffeloven § 245, stk. 1). Et flertal af nævningerne fandt T straffri i medfør af nødværgeexces, jf. Straffeloven § 13, stk. 2, idet handlingen var begrundet i den ved truslerne fremkaldte skræk og ophidselse.

Anklagemyndigheden ankede byrettens dom med påstand om, at T skulle dømmes for forsøg på manddrab og idømmes anbringelse i psykiatrisk afdeling uden længstetid.