Sag om afvist ulykkesforsikringsdækning efter knallertulykke

Klageren har tegnet en ulykkesforsikring for sin søn, der er født i 1996. Klagen drejer sig om, at forsikringsselskabet, Privatsikring, har afvist at yde dækning for en personskade, der opstod i forbindelse med et færdselsuheld, hvor sønnen var involveret.

Sagens omstændigheder

Den 7. november 2012 var klagerens søn fører af en lånt knallert med en passager. Ved udkørsel fra en sti med ubetinget vigepligt blev knallerten påkørt af en bil, hvilket resulterede i personskade for både sønnen og passageren. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at sønnen havde udvist grov uagtsomhed.

Politirapporten angiver, at klagerens søn var sigtet i sagen. Bilinspektørens rapport konkluderede, at knallerten var konstruktivt ændret, så den kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt. Bilinspektøren vurderede, at ulykken skyldtes sønnens manglende overholdelse af vigepligten. Der var dog en mulighed for, at defekt lys på bilen og for høj hastighed fra knallerten kan have bidraget til ulykken.

Klagerens søn blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af Færdselsloven § 3, stk. 1, Færdselsloven § 26, stk. 3, Færdselsloven § 67, stk. 3 og Færdselsloven § 51, stk. 1, samt Straffeloven § 249.

Parternes argumenter

Klageren anfører, at selskabet ensidigt har lagt vægt på vurderinger af knallertens hastighed, og at uheldet skyldtes, at sønnen overså bilen på grund af vejarbejde. Klageren mener ikke, at sønnen udviste grov uagtsomhed, da politiet ikke sigtede ham for dette.

Selskabet fastholder, at skadelidte har udvist grov uagtsomhed, da han kørte på en ulovlig knallert med for høj hastighed, havde en passager med, ikke bar styrthjelm, og kørte ud for ubetinget vigepligt. Selskabet mener, at skadelidte burde have indset, at hans handling var farlig.

Nævnet udtaler, at efter de forelagte oplysninger om kørslen på knallerten, kan nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af forsikringsdækning. Afvisningen er sket med henvisning til ansvarsfritagelsen for skader fremkaldt ved grov uagtsomhed. Nævnet finder ikke, at klagerens øvrige anførsler kan føre til et andet resultat.

Som følge heraf bestemmes det, at klageren ikke får medhold.