Afgørelse om afslag på invalidepension efter ophør af udbetaling - Nordea Pension

Klageren, født i 1970 og bankuddannet, klagede over Nordea Pensions afvisning af at udbetale invalidepension efter den 1. april 2012. Klageren havde tidligere fået udbetalt invalidepension fra Nordea Pension fra januar 2011 til juli 2011 på baggrund af følgerne af en hjernebetændelse i 2008. Nordea Pension stoppede udbetalingen med henvisning til, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen eller mere.

Klagerens påstand

Klageren mente, at Nordea skulle fortsætte udbetalingen af invalidepension, da hans følger efter sygdommen var blivende også efter den neuropsykologiske vurdering fra 2011. Han henviste til, at Nordea allerede havde vurderet og udbetalt pension iht. en 2/3 nedsættelse af erhvervsevnen fra januar 2011 til juli 2011, og hans situation var uændret.

Nordea Pensions argumentation

Nordea Pension fastholdt deres afgørelse om at stoppe udbetalingen af invalidepension efter den 1. april 2012. Selskabet henviste til en neuropsykologisk undersøgelse fra juli 2011, der viste, at klageren var psykisk upåfaldende, normalt begavet og klarede tænkning og abstraktion på et relevant niveau. Selskabets lægekonsulent vurderede, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen eller mere hverken i hans tidligere eller i et andet erhverv. Nordea Pension anførte, at de havde vurderet klagerens erhvervsevne midlertidigt i forhold til hans tidligere erhverv som inkassomedarbejder, men at de nu vurderede hans generelle erhvervsevne. Selskabet mente, at klageren ville kunne varetage et arbejde med mere end halvdelen af en normal arbejdsuge i et arbejde, der opfyldte hans skånebehov i forhold til opgaver, der ikke krævede større grad af koncentration, og hvor der var ro og god tid til opgaveløsningen.

Fremlagte oplysninger

Nævnet fik forelagt diverse lægelige og kommunale sagsakter, herunder en træningsstatus fra et kommunalt rehabiliteringscenter, en neuropsykologisk undersøgelse og en ressourceprofil fra kommunen. Af træningsstatus fremgik det, at klageren havde det bedst om formiddagen, blev træt til middag og havde brug for et hvil. Af den neuropsykologiske undersøgelse fremgik det, at klageren var kognitivt rimeligt fungerende, men ikke over så lang tid ad gangen og var nemt afledelig. Kommunens ressourceprofil vurderede, at klagerens arbejdsevne var væsentligt og varigt nedsat til under halvdelen, hvorfor der blev indstillet til bevilling af fleksjob.

Efter en samlet bedømmelse fandt Ankenævnet for Forsikring, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, som krævet i forsikringsbetingelserne. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af fortsat dækning efter den 1/4 2012, og klageren fik ikke medhold.