Sag om indbo-tyveri: Tvist om erstatningssum og dokumentation for stjålne genstande

Klagesagen drejer sig om en forbruger, der har tegnet en indboforsikring hos Alka Forsikring, og som klager over størrelsen af den erstatning, selskabet har udbetalt efter et anmeldt tyveri i hjemmet. Selskabet dækkede delvist, men visse effekter blev fastsat skønsmæssigt grundet manglende dokumentation, og et guldvedhæng blev afvist helt. Klageren kræver fuld erstatning, mens selskabet fastholder sin afgørelse.

Sagens baggrund

Klageren tegnede forsikringen i 2011, men selskabet havde tidligere opsagt klagerens samlevers forsikring grundet et tidligere tyveri. Selskabet anfører, at det ikke ville have tegnet forsikringen, hvis det havde haft de korrekte oplysninger fra starten. Efter et indbrud i august 2012 anmeldte klageren et krav på ca. 150.000 kr., inklusive elektronik, værktøj og et guldvedhæng til 65.000 kr.

Parternes argumenter

Klageren har fremlagt billeder, købsbeviser og smykkecertifikat som dokumentation. Selskabet bestrider dog ægtheden af certifikatet for guldvedhænget og har konstateret uoverensstemmelser i dokumentationen for andre effekter, herunder computere og værktøj. Selskabet anfører, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for kravets størrelse, jf. forsikringsbetingelsernes afsnit 19.1 om dokumentation.

Dokumentation og bevisbyrde

Selskabet har udbetalt skønsmæssig erstatning for visse udokumenterede effekter og erstattet dokumenterede effekter med genleveringspriser. Striden drejer sig primært om halskæden, computeren og en Play Station, hvor selskabet finder dokumentationen utilstrækkelig. Selskabet har bl.a. afvist certifikatet for halskæden, da guldsmeden angiveligt ikke har udstedt det. Selskabet mener, at klageren ikke har dokumenteret ejerskab, art og lødighed af halskæden i tilstrækkelig grad.

Nævnet fandt, at det påhviler forsikringstageren at sandsynliggøre størrelsen og rigtigheden af et fremsat erstatningskrav. Efter gennemgang af sagen fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning, og kunne således ikke kritisere selskabets afgørelse. Derfor blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.