Afslag på retshjælpsdækning til sag om familielån anset som erhvervsmæssig tvist

En forsikringstager klagede over, at hendes forsikringsselskab, Nykredit Forsikring A/S, havde afvist at dække sagsomkostningerne i en retssag, hun havde anlagt mod sin tidligere svigersøn. Sagen, der blev dækket af en retshjælpsforsikring tilknyttet en familieforsikring, blev forligt mellem parterne inden retsmøde.

Sagens baggrund

Sagen omhandlede et lån på 220.000 kr., som klageren havde ydet til sin datter og daværende svigersøn. Pengene blev indsat på driftskontoen i et anpartsselskab, som svigersønnen ejede, og hvor datteren var direktør. Lånet blev anvendt til køb af en hest til selskabets stutteridrift. Der blev ikke udarbejdet et formelt lånedokument.

Klageren stævnede efterfølgende sin tidligere svigersøn personligt for tilbagebetaling af lånet med en aftalt rente på 12% p.a. Hun krævede dækning af sagsomkostninger på 17.195 kr. fra sin retshjælpsforsikring.

Parternes argumenter

Klageren anførte, at der var tale om et privat familielån. Hun argumenterede for, at den aftalte rente på 12% p.a. ikke medførte en reel fortjeneste, da den primært dækkede hendes egne renteudgifter på det lån, hun selv havde optaget for at kunne yde lånet. Hun mente derfor ikke, at lånet kunne betragtes som erhvervsmæssigt.

Nykredit Forsikring afviste dækning med to hovedbegrundelser:

1. Erhvervsmæssig tvist: Selskabet mente, at lånet var af erhvervsmæssig karakter, da klageren opnåede en fortjeneste. Klagerens egen renteudgift var på ca. 8% p.a., mens hun modtog 12% p.a. i rente. Denne fortjeneste gjorde, at tvisten faldt ind under forsikringens undtagelse for erhvervsudøvelse.
2. Sagens rimelighed: Selskabet vurderede, at der ikke var rimelig grund til at føre sagen mod svigersønnen personligt. Al dokumentation, herunder indbetalingen til selskabets konto og rentebetalinger fra selskabet, pegede på, at lånet var ydet til anpartsselskabet og ikke til svigersønnen privat.

Efter en gennemgang af sagen fandt Ankenævnet ikke grundlag for at kritisere forsikringsselskabets afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at selskabet på det foreliggende grundlag havde anset tvisten for at være erhvervsmæssig i retshjælpsforsikringens forstand. På denne baggrund havde selskabet været berettiget til at afvise at yde retshjælpsdækning med henvisning til undtagelsesbestemmelsen i forsikringsbetingelsernes § 3, stk. 1, som undtager tvister i forbindelse med erhvervsudøvelse.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.