Klage over erstatningsudmåling efter ulykkestilfælde i 1989; spørgsmål om forældelse og genoptagelse

Klageren havde en rejseforsikring i Europæiske Rejseforsikring A/S og klagede via sin repræsentant over selskabets erstatningsgodtgørelse vedrørende en ulykke i 1989.

Klagerens påstande

• Klageren anførte, at selskabet aldrig havde redegjort for udregningen af erstatningsudmålingen fra 1999, selvom de var blevet opfordret hertil.
• Klageren mente, at selskabet i 1999 anerkendte en højere méngrad end de oprindelige 15 %, men aldrig redegjorde for beregningen.
• Klageren ønskede, at Ankenævnet vurderede, om selskabet havde beregnet erstatningsudmålingen korrekt efter den dagældende erstatningsansvarslov, herunder ved anvendelse af en korrekt fastsat méngrad.

Selskabets påstande

• Selskabet anførte, at klagen skulle afvises i henhold til § 2, stk. 5 i nævnets vedtægter, da sagen tidligere havde været forelagt Ankenævnet og domstolene.
• Selskabet henviste til tidligere kendelser fra Ankenævnet (30. november 1998 og 15. november 1999) samt domstolsafgørelser fra Københavns Byret (24. oktober 2001) og Østre Landsret (2. september 2002).
• Selskabet anførte, at méngraden var fastsat bindende til 15 % af Arbejdsskadestyrelsen i 1998, og at et eventuelt krav var forældet efter Forsikringsaftaleloven § 29.
• Selskabet anførte, at der ikke var fremkommet nye lægelige oplysninger, der kunne ændre vurderingen, og at klagerens gentagne anmodninger om redegørelse ikke udgjorde et genoptagelsesgrundlag.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at genoptage sagen, da et eventuelt yderligere krav var forældet, jf. Forsikringsaftaleloven § 29.

Nævnet fandt heller ikke, at klagerens repræsentants øvrige anførsler kunne føre til et andet resultat.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.