Sag om afvist dækning for tyveri af motorbåd

Klageren havde en lystfartøjsforsikring i ACE European Group Limited v/Pantaenius og klagede over, at selskabet afviste dækning for et anmeldt tyveri af motorbåden. Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der var sket et dækningsberettigende tyveri.

Klagerens påstand

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at selskabet skulle anerkende, at båden i perioden 15/7 2011 kl. 20.11 til 16/7 2011 kl. 9.00 var blevet stjålet, og at selskabet derfor skulle udbetale 750.000 kr. i erstatning, svarende til bådens vurdering umiddelbart før tyveriet. Klagerens repræsentant anførte, at politiet havde indstillet efterforskningen som grundløs, men at selskabet alligevel ikke ville betale erstatning. Klager accepterede ikke et forligstilbud fra selskabet på ca. halvdelen af det krævede beløb.

Selskabets påstand

Selskabet oplyste, at klageren den 16. juli 2011 anmeldte tyveriet af båden, der havde været henlagt i en havn med motorstop. Selskabet henviste til en rapport fra Marine Claim Service (MCS), hvoraf det fremgik, at klageren og to venner havde været på sejltur den 14/7 2011, men havde fået motorproblemer og fortøjet båden, hvor det var forbudt. En ven reparerede motorerne den 15/7 2011. Et vidne havde forbedret fortøjningerne den 14/7 2011 og informeret klageren, der var til rockkoncert hele weekenden. Vidnet opdagede den 16/7 2011, at båden var væk. Selskabet oplyste, at båden forgæves havde været sat til salg i 11 måneder. Politiet havde sigtet klageren for forsøg på bedrageri, men frafaldt senere sigtelsen. Selskabet anførte, at klageren havde oplyst forkert årgang på båden ved forsikringens tegning, og at erstatningen derfor skulle nedsættes efter pro rata-reglen i Forsikringsaftaleloven § 6.

Yderligere argumenter

Selskabet argumenterede for, at det var usandsynligt, at båden var stjålet, idet klageren ikke længere havde interesse i båden, hans økonomi var presset, og det var usædvanligt, at en båd af den alder, størrelse og værdi blev stjålet. Selskabet anførte, at omstændighederne ved henlæggelsen af båden var påfaldende, og at motorstoppet ikke kunne være opstået af den oplyste årsag. Selskabet henviste til, at båden var blevet skadet, mens den lå i havnen. Klagerens repræsentant anførte, at der var faktuelle fejl i selskabets sagsfremstilling, herunder at der ikke var videoovervågning på pladsen, hvor båden lå. Han understregede, at politiets efterforskning ikke medførte en sigtelse, og at båden var sat til salg allerede et halvt år før klageren og hans samlever flyttede fra hinanden. Han anførte, at alle rater til banken var betalt til tiden, og at det var en faktuel kendsgerning, at båden var blevet stjålet. Han erkendte dog, at der skulle ske fradrag i erstatningen som anført af selskabet.

Nævnet finder, at sagen ikke er egnet til afgørelse på skriftligt grundlag, idet det for at afgøre den er nødvendigt med en nærmere bevisførelse af omstændighederne ved det anmeldte tyveri. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for nævnet, men må i givet fald foregå for domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer. Nævnet må derfor med henvisning til § 4 i nævnets vedtægter afstå fra at viderebehandle sagen.