Sag om afvisning af dækning for tyveri af båd

Sagen drejer sig om forsikringsdækning for et påstået tyveri af en båd. Klagerne anmeldte tyveriet til forsikringsselskabet, Württembergische und Badische Versicherungs-Aktiengesellschaft v/Yacht-Pool International, men selskabet afviste dækning, da de mente, at klagerne ikke havde bevist, at der forelå et dækningsberettigende tyveri.

Sagens omstændigheder

Klagerne havde en lystfartøjsforsikring hos selskabet. De anmeldte, at deres båd var blevet stjålet mellem den 4. og 10. juli 2010 fra ... havn. Båden stod på en trailer på parkeringspladsen, og traileren var aflåst. Klagerne opdagede tyveriet den 6. eller 7. juli 2010 og anmeldte det til politiet den 10. juli 2010 og efterfølgende til forsikringsselskabet den 8. oktober 2010.

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klagerne ikke havde bevist, at der var tale om et dækningsberettigende tyveri. Selskabet anførte, at der var modstridende oplysninger fra klagerne, og at båden ikke kunne have stået på det angivne sted, da området var blevet ryddet i forbindelse med jollestævner.

Parternes argumenter

Klagerne gjorde gældende, at båden var blevet stjålet fra ... Havn i perioden 3. - 7. juli 2010, at båden var tyveriforsikret hos selskabet, at der var dækning i henhold til forsikringens policevilkår, og at der ikke var omstændigheder, som medførte, at dækning var undtaget.

Selskabet anførte, at det ikke var sandsynliggjort, at tyveri af fartøjet havde fundet sted. Der havde været afgivet modstridende oplysninger af de forskellige ejere af båden, ligesom der var ændret forklaring flere gange undervejs. Selskabet mente, at en ukendt mekaniker kunne have taget båden som sikkerhed, da han ikke havde fået betaling for sit arbejde. Selskabet anførte også, at havnepersonalet ikke genkendte båden, og at den ikke havde stået i vejen, da havneafsnittet ved flere lejligheder havde skullet ryddes.

Klage til Ankenævnet

På selskabets anmodning blev sagen hævet ved byretten og henvist til behandling i Ankenævnet for Forsikring i henhold til Retsplejeloven § 361. Klagerne indbragte herefter sagen for nævnet.

Nævnet udtaler, at der efter oplysningerne i sagen om fartøjet og dets placering samt de forskellige forklaringer er en sådan usikkerhed om bedømmelsen af sagen, at denne ikke kan ske på skriftligt grundlag ved nævnet, hvor der ikke er mulighed for parts- og vidneafhøringer.

En sådan bevisførelse må i givet fald ske ved domstolene, og det følger herefter af vedtægternes § 4, stk. 1, at nævnet må afvise at afgøre sagen.

Som følge heraf bestemmes det, at nævnet ikke kan afgøre sagen.