Sag om afvisning af dækning for ekstra fundering af hus

Klageren havde en udvidet ejerskifteforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste at dække udgifterne til en ekstra fundering af hele hans hus. Klageren mente, at husets oprindelige fundament var utilstrækkeligt, hvilket havde medført revnedannelser.

Alm. Brand havde tilbudt at dække udgifterne til en ekstra fundering af en tilbygning, men afviste at dække funderingen af den oprindelige del af huset, da de mente, at funderingen af tilbygningen var tilstrækkelig. Selskabet ville dog dække udbedring af revner i den oprindelige del af huset.

Huset var fra 1956, og tilbygningen fra 1962. Klageren overtog huset i 2007, og ejerskifteforsikringen var tegnet på baggrund af en tilstandsrapport fra 2007. Tilstandsrapporten beskrev mindre uregelmæssigheder og fine revner i soklen og facaderne. Det blev bemærket, at soklen ikke var udtalt, og at det ikke kunne afgøres, om teglstensmurværket var friholdt fra terræn. Der var også en synlig fin revne mellem læmur og facade, som kunne relateres til bygningens alder og funderingsform. Sælger havde oplyst, at mindre og fine revner i facademurværket jævnligt blev udbedret.

Klageren anmeldte i 2010, at han havde konstateret revner i huset. En geoteknisk rapport fra 2010 viste, at der kunne udføres en direkte fundering under fyld og muld, men at det eksisterende fundament hvilede på muld. Rapporten vurderede, at fremtidige sætninger ville andrage 1-35 cm over en meget lang tid.

En ingeniør udtalte i 2011, at det ikke ville være rentabelt at lave en gennemgribende efterfundering af hele huset, og at en efterfundering af ydervæggene alene ville medføre flere revner i indervægge og gulve.

Et notat fra en anden ingeniør i 2012 beskrev en løsning til forstærkning af fundamenterne under bygningen. Det blev konstateret, at tilbygningen havde sat sig, hvilket havde medført revnedannelser i den nordlige del af det oprindelige hus. Ingeniøren foreslog at fjerne gulvet i tilbygningen og støbe en bærende betonplade, der skulle pælefunderes. Det blev vurderet, at det var tilstrækkeligt at udføre forstærkningen under tilbygningen og havestuen. Alternativt kunne hele huset rives ned og genopføres.

Klageren krævede, at selskabet skulle erstatte alle dækningsberettigede skader, herunder en efterfundering af hele huset. Han anførte, at huset stod på sætningsgivende underlag, hvilket var en værdiforringende omstændighed. Han mente også, at sælger havde underdrevet og tilbageholdt visse informationer om grunden.

Selskabet bemærkede, at der var skævheder på østfacaden, men at disse ikke påvirkede husets brugbarhed. De mente, at der kun var tale om kosmetiske skævheder. Selskabet henviste til ingeniørens udbedringsforslag og mente, at det var tilstrækkeligt. De anførte også, at klageren først havde anmeldt revnerne tre år efter indflytning.

Klageren påpegede, at den originale bygning stod med hele soklen på sætningsgivende underlag, og at en efterfundering af ydervæggene alene ville medføre yderligere sætninger. Han anførte, at skævhederne på væggene ikke var kosmetiske detaljer.

Selskabet fastholdt, at ingeniørens projekt ville sikre huset mod fremtidige sætninger, og at størstedelen af sætningerne allerede var sket. De mente, at skævheden på facaden alene var et kosmetisk forhold.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at selskabets foreslåede udbedringsforslag var utilstrækkeligt til at udbedre det anmeldte forhold. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at betale mere end den allerede tilbudte erstatning.

Nævnet bemærkede, at selskabet var villig til at vurdere forholdet frem til forsikringens udløb i 2017, hvis selskabets vurdering ikke holdt stik.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var så store synlige skævheder på husets ydervægge, at det kunne anses for en skade i forsikringsbetingelsernes forstand.

Nævnet traf sin afgørelse på skriftligt grundlag, og det kunne derfor ikke udelukkes, at en egentlig bevisførelse for en domstol kunne give et andet resultat. En sådan sag måtte anlægges af klageren mod selskabet.

Med dette forbehold blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.