Sag om afvist erstatning for knæskade efter fald i glat føre

Klageren havde en ulykkesforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klagede over størrelsen af den erstatning, han havde modtaget efter et fald i glat føre den 12. december 2010. Selskabet udbetalte erstatning svarende til en méngrad på 10 % for gener i venstre fodled, men klageren mente også at have pådraget sig en meniskskade. Selskabet afviste yderligere dækning, da de ikke mente, der var årsagssammenhæng mellem ulykken og knægenerne.

Sagens omstændigheder

• Skadestuejournalen fra den 17. december 2010 beskrev et vridtraume i venstre ankel, men ingen smerteprovokation fra knæet.
• En ambulantepikrise fra den 27. juli 2011 nævnte smerter i venstre fodled og en følelse af, at det trak op i achillessenen bag knæet.
• I skadesanmeldelsen fra den 15. september 2011 anførte klageren en bruskskade og væskeansamling som følge af faldet.
• En ambulantepikrise fra den 25. november 2011 beskrev gener fra venstre knæ efter en blokade i ankelleddet, men noterede også, at klageren ikke havde noget kendt traume af knæet.
• Klageren blev opereret i anklen den 29. november 2011.
• En MR-scanning af knæet viste en medial menisklæsion, og klageren fik foretaget en kikkertoperation den 23. april 2012.
• En funktionsattest fra den 21. juni 2012 beskrev smerter omkring og over laterale malleol.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at knæskaden skete i forbindelse med faldet den 12. december 2010, og at lægen kun ville undersøge én ting ad gangen.
• Selskabet afviste yderligere udbetaling med henvisning til manglende årsagssammenhæng mellem ulykken og knægenerne. Selskabets advokat fremhævede, at klageren havde bevisbyrden, og at de lægelige akter ikke understøttede, at knægenerne hidrørte fra ulykken. De påpegede, at knægenerne først blev beskrevet længe efter ulykken, og at der ikke var noteret noget traume mod knæet.

Efter en gennemgang af sagen, inklusiv de lægelige oplysninger, fandt Ankenævnet for Forsikring, at klageren ikke havde bevist årsagssammenhæng mellem hændelsen den 12. december 2010 og hans knægener. Derfor var der ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af yderligere dækning.

Nævnet bestemte, at klageren ikke fik medhold.