Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgte
Naturstyrelsen
Dommere
Ib Hounsgaard Trabjerg
Finn Morten Andersen
Gitte Søjberg Christensen
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en ulykke, hvor et asketræ væltede ned over Appellants bil på Åsedamsvej i Almindingen på Bornholm den 16. februar 2020. Appellant krævede, at Naturstyrelsen anerkendte ansvar for ulykken, idet træet var råddent og dødt, og Naturstyrelsen som grundejer burde have opdaget dette gennem tilstrækkeligt tilsyn.
Det væltede træ var et 12 meter højt asketræ med en diameter på 41 cm. Træets rod var rådden, og træet var dødt. Det stod 7 meter fra vejen i anden skovrække, skjult bag rødelletræer, og var ikke blevet observeret ved den årlige gennemgang for risikotræer. Appellant forklarede, at han efter ulykken ikke længere kan udføre hårdt fysisk arbejde på grund af rygsmerter.
Appellant fastholdt, at Naturstyrelsen som offentlig grundejer har en skærpet ansvarsnorm, der kræver dokumenterbar planlægning og udførelse af vedligehold og tilsyn. Han anførte, at:
Naturstyrelsen påstod dommen stadfæstet og anførte, at:
Landsretten lagde til grund, at Naturstyrelsen gennemførte et løbende tilsyn med skoven, herunder et kørende tilsyn langs Åsedamsvej en til to måneder før ulykken, hvor risikotræer blev fjernet. Naturstyrelsen var ikke bekendt med det væltede træs tilstand. Landsretten fandt, at:
Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvilket betyder, at Naturstyrelsen ikke blev fundet erstatningsansvarlig for ulykken.
Kvaliteten af de sidste to års sagsbehandling skal undersøges – har forsikringsselskaberne udbetalt for lidt i erstatning? Eller har de udbetalt for meget?
Dette er en offentlig høring vedrørende regeringens forslag om at etablere tre nye naturnationalparker i Danmark: Stråsø, Tranum og Almindingen. Forslagene er et resultat af den politiske aftale om Natur- og Biodiversitetspakken og har til formål at styrke Danmarks biodiversitet markant ved at skabe store, sammenhængende naturområder, hvor naturen i høj grad får lov til at udvikle sig på egne præmisser.
Formålet med naturnationalparkerne er at fremme en vildere og mere dynamisk natur. Dette skal opnås ved at lade naturlige processer som helårsgræsning med store planteædende pattedyr, naturlig hydrologi og naturlig skovudvikling forme landskabet. Skov- og landbrugsdrift i traditionel forstand ophører, og forvaltningen minimeres for at give plads til selvforvaltende økosystemer. Processen er forankret i en ændring af , som trådte i kraft i juli 2021.
Sygehus får kritik for ikke at have foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af en patient efter et cykelstyrt, da det ikke blev opdaget, at patienten også havde et brud på sit kraveben.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Et centralt element i alle tre parker er udsætning af store planteædende pattedyr bag hegn. Dyrene skal efterligne de funktioner, som uddøde vilde dyr engang havde i økosystemerne. Deres græsning og adfærd vil skabe en mosaik af forskellige levesteder – fra lysåbne sletter til tættere skov – hvilket gavner en bred vifte af planter, insekter og andre dyr.
| Egenskab | Naturnationalpark Tranum | Naturnationalpark Stråsø | Naturnationalpark Almindingen |
|---|---|---|---|
| Areal | Ca. 2.800 ha | Ca. 3.600 ha (ca. 2.600 ha hegnet) | Ca. 1.200 ha (ca. 1.100 ha hegnet) |
| Placering | Jammerbugt | Mellem Herning og Holstebro | Bornholm |
| Udsatte Dyr | Kvæg (stude) og heste (vallakker) | Kvæg (stude) og reproducerende heste | Genudsætning af kronvildt |
| Eksisterende Dyr | Kronvildt og dåvildt | Stor bestand af kronvildt | Europæisk bison, dåvildt og rådyr |
| Særlige Kendetegn | Kystnært landskab med klitplantage og hede | Et af landets største sammenhængende skov- og hedeområder | Unikt klippelandskab med sprækkedale |
I Tranum vil der blive udsat stude og vallakker for at supplere de eksisterende hjortebestande. Et væsentligt tiltag er genopretning af den naturlige hydrologi og en 25-årig plan for at udfase ikke-hjemmehørende nåletræer. For friluftslivet etableres bl.a. en ny 50 km lang riderute uden for hegnet.
Stråsø huser i forvejen en af Danmarks største bestande af kronvildt. Her udsættes stude og en reproducerende bestand af heste i et ca. 2.600 ha stort hegnet område. Et område på ca. 1.000 ha nord for Lilleåen friholdes for hegn og vil fungere som et referenceområde for at studere effekten af græsning udelukkende fra vilde hjorte.
På Bornholm vil den eksisterende bestand af europæisk bison blive lukket ud fra deres nuværende 200 ha store indhegning til et meget større område på ca. 1.100 ha. Derudover vil kronvildt blive genudsat på Bornholm for første gang siden 1700-tallet. Landskabet er unikt med sin grundfjeldskarakter og sprækkedale.
Projektforslagene blev sendt i offentlig høring fra 12. maj til 7. juli 2022. Processen har involveret nationale videnskabelige arbejdsgrupper, lokale projektgrupper og offentligheden. De indkomne høringssvar, som er sammenfattet i høringsnotaterne, har ført til flere justeringer af de oprindelige forslag. For eksempel er et areal på 140 ha i Tranum blevet undtaget fra indhegning efter lokale ønsker. Efter høringen vil de endelige planer blive politisk godkendt.
Adgangsforholdene for offentligheden vil i vid udstrækning blive bevaret og forbedret med nye stier, udsigtspunkter og shelters. Dog vil der blive etableret faunalommer – områder med begrænsede faciliteter, hvor dyrene kan finde ro. Færdsel vil stadig være tilladt, men aktiviteter vil blive styret udenom for at minimere forstyrrelser. Sikkerheden omkring færdsel blandt store dyr vil blive varetaget gennem omfattende information og formidling.
Dette dokument omhandler Naturstyrelsens plan for udpegning af yderligere ca. 28.000 hektar ny urørt skov på statens are...
Læs mereNaturstyrelsen har sendt et udkast til projektbeskrivelse og forvaltningsplan for etablering af Naturnationalpark Komped...
Læs mere
Nægtelse af udvidet erstatning efter frifindelse: Vurdering af sigtelse og kommunal tvangsfjernelse som strafprocessuelle indgreb
