Afvisning af genoptagelse af sag om ulykkesforsikring efter tidligere anerkendt ulykkestilfælde

Klageren havde en ulykkesforsikring i Hamburg-Mannheimer Sachversicherungs-AG. Han klagede over, at selskabet havde afvist at genoptage behandlingen af et tidligere anerkendt ulykkestilfælde fra 1999, hvor han kom til skade på sin cykel. Selskabet anerkendte i 2006 ulykken og udbetalte godtgørelse for et varigt mén svarende til 8 %. Klageren mente, at hans helbredsmæssige situation var blevet forværret siden 2006.

Selskabet henviste til, at Arbejdsskadestyrelsen i 2006 vurderede méngraden til 8 %. Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde dokumenteret en forværring siden vurderingen i 2006.

Sagens omstændigheder

Klageren væltede på sin cykel i juli 1999 og pådrog sig personskade. Hændelsen blev anmeldt til selskabet i 2005. Selskabet indhentede helbredsmæssige oplysninger, herunder en speciallægeerklæring fra 2006, der beskrev klagerens gener og konkluderede, at ulykkestilfældet havde efterladt varige mén og erhvervsevnetab.

På baggrund af oplysningerne udbetalte selskabet godtgørelse for et varigt mén svarende til 5 %. Klageren var utilfreds med méngradsvurderingen, og sagen blev sendt til Arbejdsskadestyrelsen, som vurderede méngraden til 8 %.

Selskabet udbetalte herefter yderligere 3 %, så den samlede udbetaling svarede til Arbejdsskadestyrelsens vurdering. I 2010 kontaktede klageren selskabet igen og oplyste, at generne var blevet forværret. Selskabet modtog nye helbredsoplysninger, herunder ambulantnotater fra 2010 og 2011 samt en funktionsattest fra 2011. En speciallæge i almen medicin bekræftede i en erklæring fra 2011, at der var sket en forværring i klagerens skulderfunktion.

På baggrund af sagens oplysninger afviste selskabet at udbetale yderligere godtgørelse for varigt mén, hvilket klageren indbragte for Ankenævnet for Forsikring.

Nævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at klagerens helbredsmæssige situation var forværret siden Arbejdsskadestyrelsens vurdering i 2006, og at der derfor ikke var grundlag for yderligere godtgørelse for varigt mén. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse, og klageren fik ikke medhold.